DF’er vil give danskerne lov til at have pistoler i eget hjem

Skrevet af Henrik R

30/10/2020
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hvis det står til DF'eren Martin Henriksen, så skal danskerne have lov til at bære pistoler til selvforsvar i eget hjem.

Mest læste i dag

DF-politikeren Martin Henriksen er ikke bleg for at komme med sin mening, heller ikke selvom den kan være noget så kontroversiel for den almene dansker.

Denne gang er Martin Henriksen ude med et forslag om, at danskerne bør have lov til at eje en pistol i deres eget hjem, som de må bruge i selvforsvar, hvis der skulle komme indbrud eller voldsmænd.

Det fortæller Dansk Folkeparti-politikeren både i sin bog, Nationals Selvforsvar og ligeledes i et opslag på Facebook, hvor han forsvarer sin holdning.

“Forskning viser, at kriminaliteten falder, når lovlydige borgere må bevæbne sig, og at pistol er mere sikkert end peberspray.,” lyder det fra Martin Henriksen.

Skal have lov til at bære våben

Han understreger dog, at der ikke skal blive amerikanske tilstande i Danmark, hvor det mange steder er lovligt at bære våben i offentligheden.

“Jeg understreger, at mit forslag kun gælder i eget hjem. Og ikke ude i samfundet. Herudover skal man leve op til en række krav.” lyder det fra politikeren på Facebook.

Martin Henriksen mener, at en dansk familie skal have mulighed for at forsvare sig selv, hvis der skulle komme ubudne gæster.

“Forslaget bunder dels i at jeg principielt mener at de enkelte familier har lov til at forsvare sig selv og deres familiemedlemmer, og dels i at politiet visse steder er meget lang tid om at nå frem. Minutter og sekunder er afgørende, når der står en indbrudstyv eller et par voldsmænd inde i huset midt om natten.” slutter politikeren.

Hvad mener du om forslaget, er det en god ide, eller skal man holde pistoler helt ude af folks hjem?