Nicolai Haugsted
“Undskyld for den uret, der blev begået mod jer,” starter statsministeren sin tale.
Stemningen var tung, og ordene få, da to regeringsledere stod side om side og rettede blikket bagud. Det var ikke en dag for politiske slagord eller taktiske manøvrer, men for erkendelse. Og for undskyldninger, der har været årtier undervejs.
Begge statsledere, Danmarks Mette Frederiksen og Grønlands Jens-Frederik Nielsen, satte ord på det, som mange kvinder har båret med sig i stilhed siden barndommen eller ungdommen. For nogle kom tårerne. For andre bare stilhed. Men budskabet var ikke til at tage fejl af.
“Undskyld for den uret, der blev begået mod jer. Fordi I var grønlændere. Undskyld for det, der blev taget fra jer. Og for den smerte, det forvoldte. På vegne af Danmark. Undskyld,” lød det ifølge Ekstra Bladet fra Mette Frederiksen under det officielle pressemøde onsdag eftermiddag.
Det, de to regeringsledere talte om, var “spiralsagen” – en praksis, der begyndte i 1960’erne, hvor tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler. Mange uden fuldt samtykke. Flere uden overhovedet at vide, hvad der skete.
En udredning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at mindst 4.070 kvinder og piger havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970. Danmark havde på det tidspunkt ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland. Og selv efter 1992 – hvor området blev hjemtaget – fortsatte enkelte tilfælde.
Derfor var det ikke kun den danske regering, der sagde undskyld. Også Grønlands regeringschef trådte frem med en klar erkendelse:
“Undskyld. Et lille ord, der bærer stor mening. Hvis man kan acceptere undskyldningen. På vegne af Naalakkersuisut siger jeg undskyld til de unge kvinder, for hvem denne uacceptable praksis er videreført, efter at sundhedsområdet blev hjemtaget,” sagde Jens-Frederik Nielsen.
Sidste år stævnede 143 kvinder den danske stat for brud på menneskerettigheder og krævede en samlet erstatning på 43 millioner kroner.
Som del af opgøret med fortiden har den danske regering annonceret en forsoningsfond. Den skal yde økonomisk kompensation til grønlændere, der er blevet udsat for uretfærdig behandling – ikke kun i spiralsagen, men bredere.
