Det nyeste forslag bliver ikke godt modtaget af eksperter.
Lige nu læser andre
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
Formueskatten rammer ikke overfyldte pengetanke. Den rammer den familieejede installationsvirksomhed, der har investeret alt i varebiler, lærlinge og varmepumper. Den rammer hotellet ved kysten, hvor tre generationer har satset overskuddet på nye værelser og bæredygtig renovering. Og den rammer restauratøren, der har sin formue stående i et køkken – ikke i kontanter.
Nu går erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA sammen om en klar besked til politikerne: Formueskatten vil betyde mindre vækst og dermed mindre velfærd.
– Der er verden til forskel på at have 25 millioner kroner i likvide midler og at have dem bundet i en virksomhed, man har brugt et helt liv på at bygge op. Formueskatten skelner ikke, og det er et alvorligt problem. Når virksomhedsejere skal betale skat af deres formue hvert eneste år, er det penge, der går direkte fra nye investeringer, efteruddannelse af medarbejdere og udvikling af forretningen, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv, i en pressemeddelelse.
– Vores branche er fuld af iværksættere og familieejede virksomheder, hvor hver eneste krone bliver geninvesteret i bedre oplevelser, nye koncepter og lokale arbejdspladser. En formueskat tvinger ejerne til at trække penge ud af driften for at betale en skat på værdier, der aldrig har været i deres lomme, siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
Lokalsamfund betaler prisen
Konsekvenserne rækker langt ud over den enkelte virksomhedsejers privatøkonomi. Mange af de familieejede installationsvirksomheder, hoteller og kroer, der rammes, skaber afgørende arbejdspladser i deres lokalsamfund.
Læs også
– Når en lokal restauratør eller hotelejer bliver tvunget til at sælge eller skære ned, fordi formueskatten kræver penge, der ikke er i kassen, kommer det til at koste job. Vi frygter desuden, at flere danske virksomheder ender på udenlandske hænder hos ejere, der hverken har den samme lokale forankring eller det samme langsigtede perspektiv, siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
Danmark har brug for virksomheder, der tør investere og satse på grøn omstilling, digitalisering og nye forretningsmodeller. Formueskatten trækker i den stik modsatte retning.
– Vi har brug for, at der bliver investeret mere i Danmark. ikke mindre. Formueskatten straffer præcis den adfærd, vi har allermest brug for. Resultatet er ikke et mere retfærdigt samfund. Resultatet er færre arbejdspladser, mindre udvikling og et fattigere erhvervsliv – og dermed mindre velfærd, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.