Kamille Isaksen
En ny analyse afslører, at Socialdemokratiet har overvurderet provenuet fra en formueskat.
Valget er godt i gang i Danmark, og mange danskere er i skrivende stund ved at overveje, hvor de vil sætte deres kryds.
Partierne går til valg på forskellige mærkesager og politiske løfter, som skal overbevise vælgerne i de sidste afgørende timer.
Derfor vakte det også stor opmærksomhed, da Socialdemokratiet valgte at tale højt om indførelsen af en ny formueskat.
Udmeldingen satte hurtigt gang i en heftig debat og et efterspil, hvor både økonomer og politiske modstandere har blandet sig i diskussionen.
Ny dybdegående analyse
CEPOS offentliggjorde i går en analyse af det socialdemokratiske forslag om en formueskat.
“Forslaget vil have meget negative samfundsøkonomiske konsekvenser og vil sandsynligvis indbringe langt mindre provenu, end partiet forventer,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS i en pressemeddelelse.
Danmark er allerede blandt de europæiske lande med den højeste løbende beskatning af kapitalafkast, og kun ganske få lande har i dag en formueskat.
En formueskat på 0,5 pct. på formuer over 25 mio. kr. vil i nogle tilfælde bringe den reelle beskatning af afkastet over 100 pct.
“Der kommer en stor skattestigning for ejere af familieejede virksomheder, der lader afkastet stå i virksomheden. For en ejer, der lader hele efterskat-afkastet stå, stiger realbeskatningen fra 17,9 pct. til 62,7 pct. Det vil medføre en udtynding af kapitalen eller ejerkredsens andel af kapitalen i disse selskaber,” siger Otto Brøns-Petersen.
Registerdata indikerer, at en stor del af formueskatteyderne er ejere af familieejede selskaber og andre med en stor andel af unoterede aktier.
De betaler allerede en betydelig andel af deres indkomst i skat.
Socialdemokratiet har taget fejl
Socialdemokratiet overvurderer derfor provenuet fra en formueskat.
Der må forventes betydelige adfærdsændringer, herunder udflytning, og faldende formuevækst alene som følge af lavere efterskatteafkast, når der indføres en formueskat.
Samtidig er formuegrundlaget vanskeligt at opgøre.
Derfor vil man i praksis være nødt til at bruge lempelige værdiansættelser – ligesom man allerede gør for unoterede aktier og ejerboliger i arve- og boligskatterne.
“En formueskat vil bl.a. have negative effekter på produktiviteten – og dermed også på lønningerne og overførselsindkomster – hvis der etableres færre iværksættervirksomheder med stort økonomisk potentiale, eller de udflytter mere og tidligere,” siger Otto Brøns-Petersen.
