Nicolai Haugsted
Mens hverken Socialdemokratiet eller Venstre kan juble over procenterne, så er det absolut ikke tilfældet for alle partier.
Morten Messerschmidt kan være en særdeles tilfreds mand onsdag morgen.
Dansk Folkeparti har fået en markant fremgang ved folketingsvalget og vender tilbage som en væsentlig spiller i dansk politik. Efter et valg i 2022, hvor partiet kæmpede for overlevelse, står resultatet nu i skarp kontrast.
Partiet lander på 9,1 procent af stemmerne og sikrer sig 16 mandater i Folketinget.
Tredobling på få år
Fremgangen er markant. Ved sidste valg opnåede Dansk Folkeparti blot fem mandater og lå lige over spærregrænsen med 2,6 procent.
Udviklingen betyder, at partiet næsten har tredoblet sin opbakning. En stigning på 6,5 procentpoint placerer partiet solidt tilbage i det politiske landskab.
Reaktionen internt i partiet er præget af optimisme.
“Hvis det her viser sig at blive resultatet, når tallene er talt, har Dansk Folkeparti gjort et kæmpe comeback i aften, som de fleste ikke havde turdet drømme om, da vi stod her for tre et halvt år siden, og det hele så vanskeligt ud,” siger partiets finansordfører, Peter Kofod til TV 2.
Resultatet giver Dansk Folkeparti en ny rolle i blå blok. Partiet har peget på Venstres Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat og ser muligheder for at indgå i en borgerlig regering.
Samtidig har partiledelsen gjort det klart, at et samarbejde med Moderaterne ikke er aktuelt. Det kan få betydning for de kommende forhandlinger, hvor flere konstellationer er i spil.
Afsked med en markant profil
Valget markerer også afslutningen på en lang politisk karriere. Pia Kjærsgaard forlader Folketinget efter mere end fire årtier.
Hun blev første gang valgt ind i 1984 og stod i spidsen for Dansk Folkeparti i en årrække, inden hun senere blev Folketingets formand.
Selv om hun ikke længere får plads i Folketingssalen, fortsætter hun sit arbejde i partiet i en rådgivende funktion og vil fortsat have tilknytning til Christiansborg.
