Nicolai Haugsted
Ifølge vurderingen er dårlig økonomi og utilstrækkelig støtte en del af årsagen bag problemet.
Udfordringerne i folkeskolen er langt fra nye, men frustrationerne over manglende løsninger vokser fortsat.
På skoler rundt i landet peger både bestyrelser og organisationer på de samme centrale problemer, som har præget debatten de seneste 12 år
Støj i klasselokaler, manglende trivsel og pres på lærerne er blandt de forhold, der igen bliver fremhævet.
Inklusion presser hverdagen
En af de mest gennemgående kritikpunkter retter sig mod inklusionsindsatsen.
På Høng Skole i Kalundborg Kommune oplever skolebestyrelsesformand Bo Christiansen, at ambitionerne ikke matcher virkeligheden.
“Det er aldrig kommet til at fungere, fordi man ikke tilførte de midler, det krævede. Vi siger til lærerne, at de skal rumme både inklusionsbørn og resten af klassen uden ekstra hænder eller den fornødne uddannelse, så er det klart, det fejler,” fortæller han til TV 2 Øst.
Han peger på, at lærerne ofte står alene med opgaven, og at det påvirker både undervisningen og elevernes trivsel.
Økonomi og kompetencer halter
Også på landsplan er billedet genkendeligt.
Interesseorganisationen Skole og Forældre peger på, at manglende ressourcer gør det svært at løfte opgaven. Børn med særlige behov får ikke altid den nødvendige støtte, og det smitter af på resten af klassen.
En rundspørge blandt skolebestyrelsesformænd viser, at netop økonomi og inklusion bliver vurderet som de største udfordringer i folkeskolen.
Flere skolebestyrelser ønsker større frihed til selv at prioritere midlerne. Behovene varierer fra skole til skole, og derfor peger mange på, at beslutninger bør træffes lokalt frem for centralt. Samtidig bliver der advaret mod, at midler til folkeskolen forsvinder i kommunale budgetter, før de når ud til eleverne.
På Høng Skole mærkes udfordringerne konkret i hverdagen.
Skolens inklusionsmedarbejdere er i høj kurs, og opgaverne må prioriteres hårdt. Samtidig oplever nogle forældre, at folkeskolen i stigende grad minder om et tilbud, der rummer flere elever med særlige behov, end der er ressourcer til.
Tidligere sager fra skolen har vist, hvordan uro, konflikter og mistrivsel kan få konsekvenser for både elever og undervisningsmiljø.
Flere voksne i klasselokalet
Flere politiske forslag peger på, at flere ressourcer i klasserne kan være en del af løsningen.
Bo Christiansen fremhæver især behovet for flere voksne i undervisningen.
“Nogle gange taler jeg med lærer, der fortæller, at de bruger 20 minutter på at få ro i klassen, inden de kan gå i gang med undervisningen.”
Han peger på, at ekstra voksne kan være med til at tage problemerne i opløbet og skabe bedre rammer for undervisningen.
