Lars Løkke Rasmussen melder ud om voldsom situation i Rusland

Skrevet af Nicolai Busekist

46 uger siden

|

24/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har nu reageret på den voldsomme situation i Rusland, der kan eskalere i de kommende dage.

Dagens topnyheder

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at man holder et nøje øje med situationen i Rusland. Samtidig har han også slået fast, at man er i kontakt med allierede lande. 

"Regeringen følger situationen i Rusland meget nøje og er i tæt kontakt med vores allierede. Danske rejsende opfordres til at følge Udenrigsministeriets vejledning," skriver han i en kommentar til B.T. 

Desuden har det danske udenrigsministerium også reageret på situationen i Rusland. Det har nemlig fået ministeriet til at udsende en opfordring til alle danskere, der på nuværende tidspunkt befinder sig i Rusland. 

I denne opfordring lød det, at alle danskere skal blive inden døre. Samtidig er de også blevet opfordret til at blive ved med at holde sig opdateret om situationen i medierne. 

Den chokerende udvikling i Rusland, har også fået danske udsendte i landet til at reagere. Det har blandt andet været tilfældet på den danske ambassade i Moskva. 

Jakob Henningsen, der er udsendt som Danmarks ambassadør i Rusland, har meldt ud omkring dette. I denne forbindelse har han forklaret, at man har valgt at skærpe sikkerheden på ambassaden i den russiske hovedstad. 

"Stemningen er anspændt, men situationen er tilsyneladende pt. rolig i Moskva. Indtil der er et bedre overblik over situationen, vil ambassadens få udsendte medarbejdere dog holde sig inden døre," sagde han til DR. 

Alt dette er et resultat, af Jevgenij Prigozjin og resten Wagner-gruppen gik ind i Rusland natten til lørdag. 

Dette er sket i kølvandet på, at den russiske forsvarsminister angiveligt har beordret et missilangreb, der kostede flere Wagner-soldater livet. Det har ført til kampe mellem russiske styrker og Wagner-soldater på russisk jord.