LIGE NU: Mette Frederiksen rykker rundt

Skrevet af Julie Møller

21/01/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Regeringen gennemfører ministerrokade.

Dagens topnyheder

Kaare Dybvad Bek er ny indenrigs- og boligminister, mens Astrid Krag bliver ny social- og ældreminister.

Astrid Krag bliver ny social- og ældreminister. Foto: Steen Brogaard.

Det oplyser statsministeriet i en pressemeddelelse. 

Kaare Dybvad Bek får lov til at være i spidsen for Indenrigs- og Boligministeriet, der er et nyt ministerium.

Formålet med etableringen af et nyt Indenrigs- og Boligministerium er at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark med balance mellem land og by, lyder det i pressemeddelelsen.

“Danmark er ganske enkelt for lille et land til store forskelle. Ambitionen er, at det nye Indenrigs- og Boligministerium skal styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. Derfor samler vi nu ressortansvaret for en række afgørende indenrigspolitiske dagsordener i det nye ministerium,” udtaler Mette Frederiksen.

Kaare Dybvad Bek er ny indenrigs- og boligminister. Foto: Steen Brogaard.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek udtaler:

”Jeg er stolt over at få lov til at sætte rammerne for et nyt Indenrigs- og Boligministerium. Der er mange udfordringer i relation til at skabe et sammenhængende Danmark, men mulighederne er heldigvis endnu flere. Det er en vigtig dagsorden at sikre balance mellem land og by, og jeg ser frem til de nye og spændende opgaver, der følger med.