Mikkel Petersen
Midt i valgkampen peger partilederen på det, der kan vælte en ny regering.
Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen gik i sin tid til valg på at nedbryde blokpolitikken og skabe bredt samarbejde i dansk politik.
Men midt i en ny valgkamp sætter han nu en klar grænse for, hvad hans parti vil acceptere i en kommende regering.
Lars Løkke Rasmussen har i løbet af ugen rejst rundt i landet for at føre valgkamp for Moderaterne.
Her understreger han fortsat ambitionen om et bredt regeringssamarbejde hen over midten – et projekt, der også var grundlaget for partiets stiftelse.
Moderaterne blev efter valget i 2022 en central del af regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre. Men ifølge Løkke er viljen til samarbejde på tværs af blokke blevet mindre i den aktuelle valgkamp.
“Det sidste halve års tid er det ligesom om, at modet har røget sig lidt en tur,” siger han til Presse-fotos.dk.
Formueskat er grænsen
Selvom Moderaterne generelt forsøger at undgå ultimative krav i politik, har partiet nu én klar betingelse for at indgå i en ny regering.
Flere partier på venstrefløjen, blandt andet SF, har foreslået at indføre en formueskat på de største formuer i Danmark. Forslaget er også blevet nævnt i forbindelse med Socialdemokratiets planer om at finansiere nye initiativer i folkeskolen.
Den idé afviser Moderaterne dog blankt.
“Man skal være meget varsom med at trække røde linjer i politik, og det gør vi normalt ikke, men formueskat er en rød linje,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Uenighed om økonomisk kurs
Forslaget om en formueskat går blandt andet ud på at indføre en afgift på 0,5 procent af meget store formuer over 25 millioner kroner for enlige og 50 millioner kroner for par.
Kritikere mener, at en sådan skat kan få virksomheder og investeringer til at flytte ud af Danmark. Flere erhvervsfolk og borgerlige partier har derfor advaret mod konsekvenserne for dansk økonomi.
Andre økonomer peger dog på, at en formueskat kan bidrage til at mindske økonomisk ulighed.
Lars Løkke Rasmussen mener i stedet, at fokus bør være på økonomisk vækst.
Ifølge ham skabes bedre muligheder for at bekæmpe ulighed, hvis økonomien først vokser, så der senere kan fordeles flere midler i samfundet.
