Mikkel Petersen
Syv år efter de første udmeldinger peger nye tal i den forkerte retning.
Da Mette Frederiksen få dage før folketingsvalget i 2022 stod på en mark mellem Køge og Ringsted, var budskabet klart: Det danske drikkevand skulle beskyttes.
Truslen mod grundvandet krævede handling, lød det fra statsministeren, der sammen med de øvrige røde partier foreslog et sprøjteforbud på op mod 200.000 hektar landbrugsjord.
Allerede i 2019 lovede Socialdemokratiet at tage initiativ til bedre beskyttelse af drikkevandet. Men syv år senere er resultaterne ifølge eksperter begrænsede.
Kun en brøkdel beskyttet
Siden 1998 er under 10.000 hektar blevet beskyttet mod sprøjtning – svarende til omkring 1,5 procent af de områder, man dengang vurderede skulle sikres. Det fremgår af tal fra myndighederne.
En analyse fra Miljøministeriet tidligere i år konkluderede, at den nuværende tilgang til beskyttelse af drikkevandet ikke har været tilstrækkelig.
Ifølge professor emeritus ved GEUS, Jens Christian Refsgaard, er situationen ikke forbedret – tværtimod.
“I de seneste syv år er problemet blevet større, fordi forureningskilden ikke er blevet stoppet,” siger han.
Det skriver DR.
Flere fund af sprøjtemidler
Tallene peger på en negativ udvikling. I perioden 2020 til 2024 er der i gennemsnit fundet rester af sprøjtemidler i 43,3 procent af de undersøgte vandboringer.
I 10,7 procent af boringerne er grænseværdierne overskredet. Det er en stigning sammenlignet med den foregående periode.
Også nitrat fra landbruget udgør fortsat en udfordring for grundvandet.
Flere partier i oppositionen har derfor krævet et egentligt sprøjteforbud i de områder, hvor grundvandet dannes. De mener, at regeringen har haft tilstrækkelig viden til at handle for flere år siden.
Regeringen peger på uenighed
Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhæver, at der har været politisk uenighed i regeringen om tempoet og omfanget af et sprøjteforbud.
“Kortlægningen skal sikre, at vi rent faktisk får de marker med, der ligger på de sårbare områder,” siger han og henviser til en igangværende kortlægning, som skal danne grundlag for fremtidige beslutninger.
Imens fortsætter debatten om, hvorvidt løftet om bedre beskyttelse af drikkevandet er blevet indfriet eller om problemerne har fået lov til at vokse sig større.
