Nicolai Haugsted
Mette Frederiksens regeringer har gjort væsentligt ondt på særligt én sektor.
Mette Frederiksen har været statsminister for to regeringer – og kan nu blive det for en tredje.
Men trods den store fremgang på 230.000 beskæftigede siden 2019 har hendes regeringer kun leveret et begrænset bidrag. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
“Det er i højere grad tidligere reformer – særligt tilbagetrækningsreformerne – og gode konjunkturer, der har drevet stigningen i beskæftigelsen. Mette Frederiksens regeringer bidrager kun med et mindre bidrag, og hele denne fremgang er opsuget af den offentlige sektor,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, i en pressemeddelelse.
Den private beskæftigelse er steget med omkring 230.000 personer siden 2019 (186.000 fuldtidspersoner). Men en stor del af fremgangen skyldes blandt andet gunstige internationale forhold og høj økonomisk aktivitet, som ligger uden for regeringens direkte kontrol.
Ser man i stedet på den fremgang i den strukturelle beskæftigelse, som er skabt via politiske reformer, tegner der sig et andet billede. Reformer gennemført under tidligere regeringer har i perioden 2019-2025 øget arbejdsudbuddet med omkring 90.000 fuldtidspersoner.
Til sammenligning har reformer under Mette Frederiksens regeringer øget arbejdsudbuddet med cirka 34.000 fuldtidspersoner.
Under Mette Frederiksens første regering øgede hun beskæftigelsen med 1.400 fuldtidspersoner. For den seneste regering var målet at øge beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner, men det er kun lykkedes at gennemføre reformer for knap 33.000 fuldtidspersoner.
Samlet set viser analysen, at reformer gennemført under Mette Frederiksens regeringer siden 2019 har øget beskæftigelsen med ca. 34.000 personer. Men den beskæftigelsesfremgang er mere end opslugt af den offentlige sektor.
“Når man tager højde for, at den offentlige beskæftigelse er vokset med 47.000 fuldtidspersoner i perioden, betyder det reelt, at der er blevet 12.000 færre hænder til rådighed for den private sektor. Det er en udvikling, der svækker dansk økonomi på sigt,” siger Mia Amalie Holstein.
Analysen peger desuden på, at de største bidrag til beskæftigelsen i dag stammer fra reformer vedtaget under tidligere regeringer – herunder tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011.
