Nu skal Folketinget stemme: Her afgøres det, om der skal laves advokatvurdering af Minksagen

Skrevet af Nicolai Busekist

08/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der fremsættes et forslag om en uafhængig advokatvurdering af Minksagen i Folketinget, som de skal stemme om tirsdag.

Mest læste i dag

Inden længe vil det blive afgjort, om der skal foretages en uafhængig advokatvurdering af Minksagen.

På tirsdag skal Folketinget nemlig tage stilling til, om der skal laves en sådan vurdering, som vil have til formål at afgøre, om Mette Frederiksen eller andre ministre juridisk kan stilles til ansvar for deres rolle i sagen.

Det er Nye Borgerlige, der står bag et nyt beslutningsforslag, som skal førstebehandles i Folketinget, hvilket vil ske på tirsdag i næste uge. Det skriver DR.

Flere gange har der været tvivl om, hvorvidt en advokatvurdering ville blive en realitet. Det skyldes, at det har været varierende, om der har været flertal eller ej.

Umiddelbart efter valget, så det ud til, at der ville være et flertal for, at den skulle udføres. Det skyldes, at hele blå blok, Moderaterne samt Alternativ havde gjort det klart, at de ville stemme for, at der udføres en advokatvurdering.

Nu har det dog vist sig, at det ikke længere er sikkert, at de samme partier er klar til at stemme for, at advokatvurderingen bliver lavet.

Efter valget har både Moderaterne og Venstre nemlig antydet, at det ikke længere er sikkert, at de vil stemme for, selvom begge partier var store fortaler for en uafhængig advokatvurdering af sange, inden valget var overstået.

Netop dette har fået Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige, til at lange ud efter de to partier, hvilket hun gør i et opslag på Twitter.

"På tirsdag den 13. december finder vi ud af, hvilke partier der holder ord. Det sker, når Folketinget førstebehandler Nye Borgerliges forslag om at iværksætte en uvildig advokatvurdering. I Nye Borgerlige holder vi selvfølgelig ord og stemmer for," skriver hun i sit opslag.

Såfremt det viser sig, at der er et flertal for et beslutningsforslag, vil en regering være politisk forpligtet til at handle på det.