Oplever stor tilbagegang: Stort parti får tæsk i ny måling

Skrevet af Nicolai Busekist

11/10/2022
Foto: Christoffer Regild, Folketinget
Foto: Christoffer Regild, Folketinget
Hvis danskerne skulle til stemmeurnerne i dag, ville det ikke være en god situation for Enhedslisten.

Dagens topnyheder

Det kendte parti står nemlig til en stor tilbagegang sammenlignet med den seneste YouGov-måling, som blev foretaget kort tid efter udskrivelsen af valget.

Det viser en ny vælgermåling, der er blevet foretaget af YouGov for B.T.

Ganske vist betyder det ikke, at partiet bevæger sig under spærregrænsen. Derimod betyder det dog, at de ville komme ind i Folketinget med blot 5,1% af stemmerne, hvis det var nu, at danskerne skulle stemme.

Der er tale om en markant tilbagegang for Mai Villadsen og co. De er nemlig gået tilbage med intet mindre end 3,1 procentpoint, siden den seneste måling fra YouGov, hvor Enhedslisten stod til at sikre sig 8,2% af alle stemmer.

Det er dog værd at nævne, at der er en statistisk usikkerhed på plus/minut 1,2 procentpoint for Enhedslisten i den seneste måling.

Ifølge B.T. er det ensbetydende med, at der er 95% sandsynlighed for, at det venstreorienterede parti lige nu står til at sikre sig et sted mellem 3,9% og 6,3% af alle stemmer ved det kommende folketingsvalg.

Der er dog størst sandsynlighed for, at det sande resultat befinder sig tættere på de målte 5,1%, end på enten 3,9% eller 6,3%, som er yderpunkterne for den seneste måling fra YouGov.

Det er dog ikke blot YouGov, der foretager disse målinger. Mandag blev der også foretaget en måling fra Voxmeter, der viste, at Enhedslisten stod til at få 6,7% af stemmer.

Hertil er der af valgforsker og professor Kasper Møller Hansen blevet lavet et såkaldt Risbjerg-snit over septembers vælgermålinger på vegne af Altinget.dk. Her står Enhedslisten til at sikre sig 8,1% af stemmerne.

Det er dog stadig rød blok, der står til at vinde valget, da de har en snæver føring med 50,4%. Meget tyder dog på, at de får et stemmespild på Alternativet, eftersom de i målingen fra YouGov befinder sig under spærregrænsen, der lyder på 2%.