Politikere har givet sig selv 52 millioner kroner - men er helt tavse om det

Nils Würtzenfeld

381 uger siden

|

29/03/2017
Politik
Foto: Polfoto/Jens Dresling
Foto: Polfoto/Jens Dresling
Venstre og Socialdemokratiet nægter at udtale sig om de 52 millioner, som et flertal i Folketinget netop har bevilget sig selv.

Dagens topnyheder

Tirsdag kunne Berlingske skrive, at et flertal i Folketinget har bevilget 52 millioner kroner til de politiske partier, så landets folkevalgte får endnu flere penge at hyre konsulenter til det parlamentariske arbejde.

Samtidig nægter dog både Socialdemokratiet og Venstre - som de eneste politiske partier - at lade sig interviewe om bevillingen af de 52 millioner, og det møder nu skarp kritik.

Beslutningen blev allerede truffet i november sidste år, da de flestes opmærksomhed ellers var rettet mod regeringsdannelsen af den nye VLAK-regering.

Dagen før offentliggørelsen af den nye regering, kom nyheden så om, at et politisk flertal var blevet enige om at hæve støtten til Folketingets partier med 40 procent.

Dette betød, at de politiske partier fra 1. januar 2017 har kunne fordele det øgede beløbet på 52 millioner kroner mellem sig.

Et beløb som folketingets formand, Pia Kjærsgaard i sidste uge kaldte for både ’voldsomt og overraskende’. Samtidig mente hun, at aftalen var unødvendig, og at den puster til politikerleden. Alligevel har Dansk Folkeparti dog takket ja til deres del af de mange millioner.

Begrundelsen for bevillingen har hele tiden været, at partierne har brug for at kunne købe mere ekspertise for at kunne udføre deres parlamentariske arbejde, men alligevel har beslutningen skabt utilfredshed flere steder.

Derfor har flere politikere måtte forsvare sig i, men hos Venstre og Socialdemokratiet er pressen spørgsmål blev mødt med tavshed.

For i en uge har gruppeformændene for de to partier, Henrik Sass Larsen (S) og Søren Gade (V), afvist at lade sig interviewe om sagen. I stedet henviser de til skriftlige svar, hvilket har mødt yderligere kritik.

Roger Buch, der er forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig i kritikken af de to gruppeformænd, der overfor danskerne ikke ønsker at uddybe, hvorfor de har bevilget sig selv flere penge.

- Det er problematisk, for de er krumtappen i al lovgivning, hvor man rører ved politikernes vilkår. Det er svært at forestille sig, at man ændrer de her regler, uden at både Socialdemokratiet og Venstre er med. Derfor synes jeg også, der påhviler dem et ansvar for at forklare sig, siger Roger Buch til Berlingske.

Også professor ved Københavns Universitet Christian Kock, der forsker i politisk debat, er kritisk.

- Politikerne skal have lov til at sige nej og tænke sig om, men i en sag, hvor man bruger skatteborgernes penge på sig selv, er det svagt og for dårligt, at man ikke vil stille op og forsvare det, forklarer han.