Nicolai Haugsted
Regeringen har torsdag præsenteret en gigantisk investeringsplan.
Forskere og universiteter kan godt finde de store smil frem. Danmark står nemlig foran en massiv investering i forskning og innovation, hvor et tocifret milliardbeløb bliver fordelt over de næste fire år.
Det skriver Ekstra Bladet.
Aftalen, der bliver præsenteret torsdag på Christiansborg, betyder, at forskningsreserven fremover dækker perioden 2026 til og med 2029 – og altså ikke kun et enkelt år ad gangen, som traditionen ellers har været. Det skal sikre en mere langsigtet plan for, hvordan Danmark bruger sine forskningskroner.
Fireårig aftale skal give ro og retning
Ifølge regeringen er den længere horisont et svar på behovet for stabilitet og strategisk retning i en verden præget af sikkerhedspolitiske, teknologiske og klimamæssige udfordringer. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) forklarer, at Danmark skal være klar til at tænke stort og fremad.
“Vi har behov for en tilgang, der afspejler den situation, Danmark og Europa befinder sig i. Skarpe hjerner skal have de bedste betingelser for at gøre os klogere på sikkerhed, kritiske teknologier, klima og miljø og sundhed,” siger hun.
Hun understreger, at politikerne samtidig vil skabe rum til nysgerrighed og risikovillighed:
“Samtidig skal vi bevare grundlaget for uforudsete videnskabelige gennembrud og støtte risikovillighed og vilde idéer i dansk topforskning – ligesom vi skal blive bedre til at omsætte forskning til innovation.”
Milliarder til forsvar, klima og psykiatri
Aftalen består af to delaftaler. Den første har støtte fra næsten hele Folketinget – undtagen Borgernes Parti – og rummer 13,5 milliarder kroner fordelt over fire år. Heraf går 6 milliarder til forskning i forsvar og kritiske teknologier, mens 2,7 milliarder målrettes projekter inden for den grønne omstilling.
Der afsættes desuden 660 millioner kroner til psykiatriforskning, hvor politikerne vil styrke forståelsen af de stigende diagnose-tal og finde nye behandlingsmetoder.
Den anden delaftale, støttet af alle partier undtagen Liberal Alliance og Borgernes Parti, fordeler yderligere 4,7 milliarder kroner. Omkring 2,3 milliarder af dem går til risikovillig topforskning, og universiteterne får 2 milliarder i frie midler frem til 2029.
Med aftalen håber regeringen og et bredt flertal på Christiansborg at give dansk forskning et stabilt økonomisk fundament og styrke koblingen mellem viden og virkelighed.
Forskningsverdenen får dermed både en pose penge – og et politisk løfte om, at der skal være plads til både de sikre satsninger og de idéer, der lyder skøre, lige indtil de ændrer alt.
