S og DF: Giv unge asylansøgere udgangsforbud om natten

Kristine Bugbee

373 uger siden

|

21/05/2017
Efter et voldeligt overfald vil Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indføre et udgangsforbud om natten for mindreårige asylansøgere. Inger Støjberg opfordrer politikere til at komme med flere forslag til stramninger.

Dagens topnyheder

Natten til lørdag blev et ungt par overfaldet og truet af seks børn i alderen 12 til 16 år tæt på Christiansborg. Alle seks er asylansøgere og blev siden anholdt for røveriforsøg og grov vold, skriver Ritzau.

Den voldsomme episode har fået Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at gå sammen om, at unge asylansøgere ikke skal kune forlade deres asylcenter om natten. 

De skal have udgangsforbud, lyder forslaget fra Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen.

- Vi skal sørge for, at de ikke frit kan bevæge sig rundt om natten. Det er en meget stor overraskelse for mig, at der ikke for længst er strammet på vilkårene for unge asylansøgere. Det går simpelt hen ikke. De kan løbe ud midt om natten uden opsyn i asylcentret, hvor de befinder sig, siger hun til Ritzau.

Ifølge udlændingeordfører Martin Henriksen har Dansk Folkeparti ikke overraskende samme holdning. Han siger til Ritzau,  at 'vi skal undgå disse forfærdelige episoder' ved at indføre et udgangsforbud om natten.

Derudover tilføjer han, at asylansøgere straks bør anholdes og sendes til deres hjemlande, hvis de begår kriminalitet i Danmark. 

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fortæller i et skriftligt svar til Ritzau, at hun sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil vedtage nye regler for 'ro og orden' på asylcentre for børn og unge. 

Hun vil blandt andet gøre det muligt at trække de mindreårige i lommepenge. Det er uklart, om hun også går ind for et udgangsforbud.

- Det er aldeles forkasteligt, når asylansøgere udnytter os til at begå kriminalitet. Skulle andre partier i øvrigt have forslag til yderligere stramninger over for uledsagede mindreårige asylansøgere, hører jeg meget gerne om det, skriver ministeren til Ritzau.

Politiet løslod lørdag de seks marokkanske asylansøgere. Tre af dem er under den kriminelle lavalder på 15 år.

80-årig mand sætter sit hus til salg - køberne måber, når de træder indenfor