Forside Politik Stiller sig frem for verdenspressen: Jeg er Donald Trumps hemmelige...

Stiller sig frem for verdenspressen: Jeg er Donald Trumps hemmelige datter

Donald trump
Press Information Bureau on behalf of Prime Minister's Office / Wiki Commons

Kvinden er i fuld gang med den juridiske kamp om at blive anerkendt som datter af den amerikanske præsident.

Lige nu læser andre

Verdens mægtigste mand har prøvet det meste, men nu banker en uventet familiær overaskelse på døren til Det Hvide Hus.

Necla Ozmen, en 55-årig kvinde fra Tyrkiet, har sat sig for at bevise, at hun er den biologiske datter af USA’s 47. præsident.

Med en klippefast tro på sit ophav kræver hun nu en genetisk undersøgelse, der skal koble hende direkte til Trump-dynastiet og afslutte årtiers uvished om hendes biologiske rødder.

Livet i Ankara tog en drastisk kursændring for Necla Ozmen i 2017, da hendes mor pludselig afslørede en dyb familiehemmelighed.

Ifølge moderen var Necla i virkeligheden adopteret efter en tragisk ufrivillig abort.

Læs også

Historien lyder, at en amerikansk kvinde ved navn Sophia opsøgte familien og overlod dem sit lille barn.

Denne Sophia skulle angiveligt have fortalt, at faderen til den lille pige var ingen ringere end ejendomsmogulen Donald Trump.

”Jeg ønsker ikke at volde ham problemer. Jeg vil bare kende sandheden,” fortalte Ozmen til den tyrkiske avis Hurriyet.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Retssalens kolde skulder

Tyrkiske domstole har indtil videre ikke været synderligt imponerede over de fremlagte beviser. I september afviste familieretten i Ankara hendes anmodning om en faderskabstest, da lovgivningen kræver betydelig dokumentation før man kan tvinge udlændinge – og da slet ikke statsledere – ind i en DNA-mølle.

Læs også

Necla Ozmen nægter dog at give op og peger på det, hun selv kalder en slående lighed med både præsidenten og hans øvrige børn, ligesom hun hævder, at hendes officielle papirer er fyldt med mærkværdige fejl.

”Jeg vil bare vide, om han er min far. Jeg ville ønske, han ville tale med mig. Jeg kan bevise det med en DNA-test, hvis han går med til det. Jeg tror på, at han er en god far. Jeg tror også på, at han ikke vil afvise mig,” lyder bønnen fra den tyrkiske kvinde.

Præsidenten har endnu ikke reageret på de opsigtsvækkende påstande, men Necla Ozmen har nu rettet sit fokus mod de amerikanske myndigheder. Hun har appelleret domstolens afgørelse og sendt stakkevis af bønner til den amerikanske ambassade i Tyrkiet i håbet om at få hul igennem til Washington.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK