Nicolai Haugsted
Størstedelen af landets partier ønsker et forbud, der ifølge forskere ikke alene vil ingen forskel gøre, men kan vildlede borgerne.
Drikkevand er blevet et centralt tema i det kommende folketingsvalg, men eksperter stiller spørgsmålstegn ved de løsninger, der bliver bragt på banen.
Forslaget om et generelt sprøjteforbud på sårbare områder møder nu kritik fra fagligt hold.
Kritik af politiske forslag
Professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet vurderer, at et forbud mod pesticider på landbrugsjord over grundvandsmagasiner ikke vil løse de problemer, som det er tiltænkt.
Hun peger på, at debatten i høj grad er præget af forenklinger og misforståelser.
“Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret,” fortæller hun til Jyllands-Posten.
Hun vurderer samtidig, at det giver et forkert billede af virkeligheden, hvis man forestiller sig, at et forbud alene vil sikre rent drikkevand.
“Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand.”
Flere kilder til forurening
Ifølge professoren stammer påvirkningen af grundvandet fra flere forskellige kilder. Forurening kan blandt andet komme fra naturlige processer, menneskelig aktivitet og rester af medicin.
Hun fremhæver også, at mange års regulering og fokus på pesticider allerede har ændret brugen markant.
De spor af pesticider, der i dag findes i grundvandet, vurderes ikke at udgøre en sundhedsrisiko i sig selv. Problemet handler i højere grad om et politisk fastsat princip om, at der ikke må være rester overhovedet.
Effekt kan ligge langt ude i fremtiden
Også fra Aarhus Universitet lyder der kritik af idéen om et bredt forbud. Professor Jørgen E. Olesen vurderer, at diskussionen om et generelt sprøjteforbud rammer ved siden af målet.
Han peger på, at der i dag kun findes meget få pesticider, som udgør en reel risiko, og at en eventuel effekt af et forbud først vil kunne ses om flere årtier.
Flere partier har under valgkampen argumenteret for et landsdækkende forbud på sårbare områder, mens andre partier har været mere tøvende i deres tilgang.
SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Moderaterne, Socialdemokratiet og De Konservative er partierne der ønsker at indføre et forbud.
