Forside Politik Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat: De...

Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat: De har alle samme argument

Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat: De har alle samme argument
Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Nu melder flere ledere sig på banen og blander sig i diskussionen om, hvorvidt en ny skat på formuer er vejen frem.

Lige nu læser andre

Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat har sat gang i et markant politisk efterspil.

Debatten raser på tværs af Christiansborg, og fronterne er hurtigt blevet trukket skarpt op.

Nu melder flere ledere sig også på banen og blander sig i diskussionen om, hvorvidt en ny skat på formuer er vejen frem.

Størstedelen svarer nej

Tre ud af fire ledere svarer i en ny undersøgelse blandt Ledernes privatansatte medlemmer, at de siger nej tak til en genindførelse af formueskatten.

Bekymringen handler især om, at det vil reducere investeringerne og skade iværksætteri.

Læs også

Og så vil det øge risikoen for, at virksomheder flytter aktiviteter ud af landet.

“Når tre ud af fire privatansatte ledere siger nej til en formueskat, er det et tydeligt signal om bekymring for danske virksomheders rammevilkår. Mange ledere står tæt på de beslutninger, hvor investeringer og udvikling af virksomheder bliver til virkelighed. Derfor bør deres erfaringer indgå i den politiske debat,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Lederne.

Kan ramme arbejdspladserne

I praksis kan en formueskat få direkte betydning for virksomhedernes udvikling, og dermed i sidste ende ramme vækst og arbejdspladser.

“Ledere ved fra hverdagen i virksomhederne, hvor afgørende investeringslyst og risikovillighed er for at udvikle forretningen og skabe nye arbejdspladser. Når så mange peger på risikoen for mindre investeringslyst og større usikkerhed, er det en bekymring, man bør tage alvorligt,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Debatten om formueskat handler derfor i sidste ende om, hvilke rammevilkår Danmark giver virksomhederne.

Læs også

“Hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt sted at drive virksomhed, kræver det stabile og konkurrencedygtige rammevilkår. Ellers risikerer vi at gøre det sværere at investere, udvikle virksomheder og skabe arbejdspladser i Danmark,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Ads by MGDK