Forside Politik Venezuela var kun starten: Nu truer Trump yderligere tre lande

Venezuela var kun starten: Nu truer Trump yderligere tre lande

Donald Trump
The White House / Wiki Commons

Præsidenten er langt fra færdig med at ånde regerende ledere i nakken.

Lige nu læser andre

Magtbalancen i Amerika ryster i sin grundvold, efter Donald Trump har meldt ud, at USA nu sidder tungt på kontrollen i Venezuela.

Meldingen kommer i kølvandet på den dramatiske militæraktion, hvor præsident Nicolás Maduro blev ført bort i lænker for at blive retsforfulgt i New York.

Mens kritikere verden over raser over det, de kalder et ulovligt kup for at sikre amerikansk kontrol over olie, har den amerikanske præsident allerede rettet kikkerten mod nabolandene, skriver UNIlad.

Fra Air Force One lod han forstå, at den militære magtanvendelse mod Venezuela kun er begyndelsen, hvis regionens øvrige ledere ikke makker ret.

Præsidentens vrede retter sig nu især mod Colombia og landets leder, Gustavo Petro. Donald Trump lagde ikke fingrene imellem, da han beskrev den colombianske præsident som “en syg mand, der lever af at sælge kokain til amerikanerne”.

Læs også

Han advarede direkte om, at denne situation ikke kommer til at fortsætte længe, og han udelukkede ikke, at Colombia kunne stå over for en operation i stil med den, der ramte Maduro.

“Lyder godt i mine ører,” svarede Donald Trump på spørgsmålet om, hvorvidt Colombia kunne være det næste mål for en lignende militæraktion.

Gustavo Petro har efterfølgende reageret skarpt på det sociale medie X, hvor han bad Trump om at stoppe sine bagvaskelser og advarede om, at Latinamerika risikerer at blive behandlet som tjenere og slaver, hvis ikke de står sammen mod presset nordfra.

Advarer ved grænsen

Situationen i Venezuela har ifølge Trump sendt chokbølger direkte videre til Cuba. Han hævder, at østaten nu er på randen af totalt sammenbrud, fordi deres primære indtægtskilde – den venezuelanske olie – er blevet skåret af.

Præsidenten vurderer, at en militær indgriben i Cuba sandsynligvis slet ikke bliver nødvendig, da styret vil falde af sig selv grundet de manglende midler.

Læs også

“Cuba er klar til at falde. Cuba ser ud til at være klar til at falde. Cuba har nu ingen indkomst. De fik hele deres indkomst fra Venezuela, fra den venezuelanske olie. De får intet af det nu. Cuba er bogstaveligt talt klar til at falde,” lød vurderingen fra den amerikanske præsident.

Også Mexico fik en advarsel med på vejen. Selvom Trump beskrev præsident Claudia Sheinbaum som en fantastisk person, understregede han, at de mexicanske karteller er for stærke, og at USA vil blive tvunget til at skride ind over for den massive strøm af narkotika, der flyder over grænsen.

Handlingerne mod Venezuela har udløst en sjælden fælles front fra lande som Brasilien, Chile, Uruguay og Spanien. I en fælles udtalelse fordømmer de Trumps enidige militæraktioner på det kraftigste og kalder det et brud på FN-pagten og de grundlæggende principper for international lov.

Landene frygter, at USA har skabt en ekstremt farlig præcedens for den regionale sikkerhed ved helt at se stort på staters suverænitet.

“Vi udtrykker vores dybe bekymring og afviser bestemt de militære aktioner, der er foretaget ensidigt på venezuelansk territorium,” lyder det blandt andet i den fælles udtalelse fra de seks nationer.

Læs også

Ads by MGDK