Vil have ændret licensen: Rige skal betale mest

Skrevet af Henrik R

29/08/2019
Afmeld licens
Shutterstock.com
Flere støttepartier til regeringen mener, at skattefinansieringen af licens kommer til at blive uretfærdig. Dem der tjener mest, skal betale mere.

Mest læste i dag

Der er næsten intet som licens, der kan dele vandene hos folk. Det er en pligt at betale licens, hvis man er ejer af et hvilket som helst apparat, der kan modtage tv- eller radiokanaler.

Der er dog mange mennesker, der ikke ønsker at betale licens, da de ikke benytter sig af de produkter, som licens dækker for, og det koster mange penge i statskassen.

Derfor valgte man at lave den ændring, at licensen som vi kender den, udgår fra 2022, og så bliver den i stedet erstattet af en skattebetaling, så alle mennesker der betaler SKAT, vil betale til det.

Flere partier mener dog ikke, at den model er den korrekte, og de håber, at der bliver justeret i den, før man overgår til skattebetaling. Radikale Venstre, SF og Enhedslisten mener, at skattemodellen er socialt skæv og farlig, og de mener, at folk med flere penge, skal betale mest.

“SF kæmpede hårdt for at afskaffe licensen, fordi den var usolidarisk, fordi den betød, at en studerende eller en kontanthjælpsmodtager betalte lige så meget som den velhavende direktør. Men den model, som den borgerlige regering indførte, er heller ikke progressiv, så det skal vi se på,” fortæller SF’s medieordfører Jacob Mark ifølge Politiken.

Frygter der bliver sparet endnu mere på DR

En anden problematik ved at køre det hele over skatten er, at DR i den grad kan risikere at blive sparet væk, når der skal findes penge.

Både Jacob Mark fra SF og Jens Rohde fra Radikale Venstre mener nemlig, at det bliver væsentligt lettere at tage penge fra DR, når det hele bliver betalt gennem skatten.

Jacob Mark mener derfor, at man allerede på forhånd bør lave et selvstændigt forlig, så DR er sikret penge i de kommende år, uanset hvad.

“Man bør i stedet lave et selvstændigt DR-forlig, der fastlægger, hvad DR har af penge de næste 4 eller 5 år, og hvad de skal lave,” fortæller han til Politiken.

Hvad er din holdning til licens? Har du betalt licens de seneste år, eller har du fravalgt det?