Forside Rejser Advarer rejsende: Her kommer flest danskere til skade

Advarer rejsende: Her kommer flest danskere til skade

Ferie, Gjensidige
Gjensidige

Det er hverken ski eller skøjter, unge danskere kommer slemt til skade på.

Lige nu læser andre

Thailand, Indonesien og Vietnam står højt på listen over danskernes foretrukne feriedestinationer, når vintermørket og kulde skal byttes ud med sol og strand.  

Men selvom solferien som udgangspunkt byder på afslapning for de fleste, er det også populært at transportere sig rundt på lejede scootere i den travle trafik. Desværre sker der på de populære feriedestinationer hvert år en række ulykker, der involverer danskere. Det viser nye skadestal fra Gouda Rejseforsikring. 

Alene hos Gouda Rejseforsikring er der indenfor de seneste tre år sket over 100 ulykker på to hjul i Thailand, Indonesien og Vietman, og det betyder, at det er det sted, flest rejsende kommer til skade i trafikken, fortæller fagchef i Gouda rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen, i en pressemeddelelse.  

“Vi ser desværre, at mange unge lejer en scooter som en del af ferieoplevelsen uden at forholde sig ordentligt til lokale trafikregler, sikkerhedsudstyr og lejekontrakt. Det kombineret med ukendte trafikforhold og tæt trafik, øger risikoen for ulykker på ferien markant”. 

Ud af de over 100 ulykker, er 25 procent af ulykkerne sket i Thailand, lige knap 20 procent sket i Indonesien og 13 procent i Vietnam.

Læs også

Husk lejekontrakten 

Det er desværre ikke kun personskade, der medfølger, når danskerne kommer galt afsted på lejede køretøjer. Derfor minder Louise Hertzum Andersen også om, at det er vigtigt at se lejekontrakten på scooteren eller motorcyklen grundigt igennem, inden man kører afsted.  

“Vi oplever at kunder kører afsted på uforsikrede køretøjer, og ved ulykker, efterfølgende bliver overrasket over, at de hæfter for skader på selve køretøjet eller i værste fald på andre personer eller ting. Det er derfor vigtigt at læse lejekontrakten grundigt igennem inden man kører afsted, så man ikke får sig nogle ubehagelige overraskelser”. 

Sprogbarrieren kan også være en udfordring, men her har Louise et godt råd. 

“Hvis man lejer scooteren eller motorcyklen gennem sit hotel eller en større udbyder, er der større sandsynlighed for, at lejekontrakten står på engelsk, og at køretøjet er korrekt forsikret. Det kan derfor være en fordel,” afslutter hun. 

Gode råd til leje af scooter eller motorcykel i udlandet 

  1. Tjek din rejseforsikring: De fleste danske rejseforsikringer dækker selvrisikoen ved skade på lejet køretøj, men du skal altså fortsat have både en kasko – og en ansvarsforsikring via udlejeren.  
  2. Læs altid lejekontrakten: Sørg for at forstå alle vilkår, især omkring ansvar ved skader og selvrisiko 
  3. Fotodokumentation: Tag billeder af køretøjet inden du kører, hvor det er muligt at se tid og dato. På den måde har du et bevis, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt køretøjet havde skader i forvejen 
  4. Brug altid hjelm og sikkerhedsudstyr 
  5. Sæt dig ind i de lokale trafikregler 
Ads by MGDK