Bedsteforældre er godt på vej: Vil besøge næsten 1000 barer

Skrevet af Mathias Madsen

28/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et ældre ægtepar fra Storbritannien har sat sig for at besøge samtlige 925 Wetherspoon barer i Storbritannien og Irland - indtil videre har de besøgt over 300.

Dagens topnyheder

Bedsteforældrene Phil og Julie Fox har sat sig for, at de skal forsøge at besøge samtlige 925 Wetherspoon barer i Storbritannien og Irland. Det gør de blandt andet i løbet af små weekendture, hvor de kan besøge helt op til fem barer på én tur, skriver Ladbible

Wetherspoons er en af de største barkæder i Storbritannien med 925 barer i hele Storbritannien og Irland. Det er muligt både at spise og drikke på deres barer, og i daglig tale kaldes deres barer ofte bare for Spoons.

74-årige Phil besøgte for første gang en Wetherspoon bar i 2004 og har siden da været så forelsket i barkæden, at han og hans kone har besøgt intet mindre end 317 af dem siden.

Foto: Shutterstock

Til YorkshireLive udtalte Phil: "Jeg har besøgt 317 nu. Julie har været med mig på alle. Vi har besøgt en del i West Yorkshire, og jeg skal til at besøge tre mere i Leeds, i Crossgates, Headingley og en anden ved Leeds Arena kaldet Stick or Twist. Jeg besøgte min første i 2004 i Richmond i North Yorkshire."

Phil har udtalt, at hans kærlighed for geografi samt øl gør, at missionen om at besøge de mange barer er en perfekt hobby. Derudover elsker parret de billige priser og den afslappede stemning. 

"Når vi tager ud, elsker de, at syv eller otte af os, inklusiv børnebørn, kan spise for mindre end 450 kroner. Jeg ved godt, at det ikke er fin spisning, men i Spoons kan de små børnebørn spilde en sodavand eller tabe noget mad ved et uheld uden, at man får misbilligende blikke," har Phil udtalt. 

Selvom parret har nydt at være på de fleste af de barer, som de har besøgt, så har de selvfølgelig deres favoritter. Phils absolutte favorit er The Chief Justice of the Common Pleas baren, som er beliggende i et tidligere domhus i Keswick i Cumbria. Derudover er én af parrets andre favoritter The Imperial and the Admiral Collingwood i Devon. 

Der er dog også enkelte barer, som det ældre par ikke har det helt store behov for at komme tilbage til. Phil nævner for eksempel en i Rochdale, hvor de havde en ubehagelig oplevelse med en dame, som råbte og skreg. 

Selvom der har været enkelte dårlige oplevelser, så er det primært de gode baroplevelser, som Phil og Julie kommer ud for, og parret har da også planer om at besøge mange flere Spoons i 2022.