Mikkel Petersen
Millioner af turister strømmer hvert år til øerne, men succesen har fået en alvorlig bagside.
Kridhvide huse, azurblåt hav og solnedgange, der hvert år lokker millioner af feriegæster til.
For mange er de populære ferieøer indbegrebet af den perfekte sommerferie.
For de mennesker, der rent faktisk bor der året rundt, begynder succesen imidlertid at have en alvorlig bagside.
Turisterne er blevet så talrige, at lokale nu advarer om konsekvenserne for både hverdagen, boligerne og den natur, som gæsterne kommer for at opleve.
Det gælder blandt andet de græske øer Kos, Santorini og Rhodos. De havde i 2024 den højeste turismemætning af samtlige regioner i EU.
Turisterne er overalt
Tallene viser tydeligt, hvor voldsomt presset er blevet.
På de sydægæiske øer blev der registreret hele 127,2 turistovernatninger per fastboende i 2024.
På Rhodos bor omkring 115.000 mennesker permanent.
Alligevel nåede hele 3,5 millioner turister at besøge øen alene mellem januar og september 2024. Det svarer omtrent til 30 turister for hver fastboende.
Den massive interesse har konsekvenser.
Der bliver bygget store hoteller, huslejerne stiger, og det bliver vanskeligere for lokale at finde boliger. Samtidig er der bekymring for øernes natur og den belastning, som de enorme turistmængder medfører.
På Rhodos har myndighederne allerede reageret. Flere strande har fået beskyttet status, mens der i visse områder skal indføres såkaldte røde zoner, hvor der ikke må bygges nye hoteller.
Det skriver Mirror.
Frygter at paradiset forsvinder
Situationen er mindst lige så markant på Santorini.
Den berømte ferieø har omkring 20.000 indbyggere, men bliver besøgt af næsten fire millioner turister om året.
Især de populære områder kan blive fyldt med krydstogtgæster, der strømmer til for at opleve øens ikoniske udsigter og solnedgange.
Bekymringen blandt de lokale vokser.
En lokal hotelejer fortæller, at levestandarden er faldet, og advarer samtidig om, at det naturvidunder, turisterne kommer for at opleve, risikerer at udvikle sig til et “monster”.
Derfor er der også taget drastiske skridt på Santorini.
Blandt andet er der indført en daglig grænse på 8.000 krydstogtpassagerer samt et gebyr på 20 euro per passager om sommeren.
Turismen er fortsat afgørende for den græske økonomi.
Udfordringen bliver derfor at finde balancen, før de populære ferieøer mister noget af det, der fik millioner af mennesker til at forelske sig i dem til at begynde med.
