Anklaget for dyremishandling: Nu hyldes han af fansene med ny sang

Skrevet af Mathias Nielsen

14/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sagen har ikke påvirket Zoumas status negativt blandt alle fans.

Dagens topnyheder

Kurt Zouma har i den seneste uge fået mere omtale end nogensinde før. Selvom han har en fortid i Chelsea FC og desuden har flere A-landskampe for Frankrig på sit CV, så har den seneste uges opmærksomhed mod Zouma været større end nogensinde før.

Det skyldes desværre ikke gode præstationer på fodboldbanen, men derimod en sag om dyremishandling.

The Sun kunne vise afslørende videoer delt af Kurt Zoumas bror, som viser flere voldelige handlinger mod Zoumas katte begået i hjemmet i Essex øst for London.

Efter lækket undskyldte Kurt Zouma offentligt med begrundelsen om, at videoerne var taget ude af kontekst.

Han kunne således forsikre om, at hans to katte var elsket af alle og nød en dejlig tilværelse hos familien Zouma.

I kølvandet på episoden blev Kurt Zouma af sin nuværende klub West Ham United idømt en bøde på to ugers løn, hvilket var lidt over 2 millioner danske kroner.

Pengene gik til velgørende arbejde omkring dyrmishandling.

Ydermere opsagde flere sponsorer deres aftale med West Ham som følge af sagen.

Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals har rent faktisk også fjernet Zoumas katte fra hjemmet af.

På de sociale medier har mange engelske fodboldeksperter efterspurgt en større straf til Kurt Zouma, men hos nogle af West Ham-fans lader det ikke til at være en ligeså alvorlig sag.

Op til gårsdagens kamp mod Leicester havde en større gruppe West Ham-fans lavet en ny sang til franskmanden, som direkte omhandler dyremishandlingen.

Teksten lyder således: 

“Oh Kurt Zouma's f***ing magic. He wears a magic hat and if you throw a cat at him he'll throw the f***er back. He kicked it to the left. He kicked it to the right and when we win Europa League we'll sing this song all night".