EM 2020: Dem skal Danmark møde ved slutrunden

Skrevet af Henrik R

19/11/2019
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er fortsat lidt over et halvt år til EM slutrunden 2020 begynder, og lodtrækningen er endnu ikke foretaget. Alligevel ser Danmark allerede ud til at kende de modstandere, de skal møde ved slutrunden næste år. Se hvilke lande herunder.

Mest læste i dag

Det var nervepirrende ned til sidste sekund, da Danmark i går sikrede sig EM-billetten i en uskøn affære på Aviva Stadium i Dublin. Resultat blev 1-1, og det var altså nok for Danmark, der blot skulle bruge et enkelt point mandag aften, for at sikre sig deltagelse ved slutrunden næste år.

Selvom slutrunden først finder sted den 12. juni næste år, og selvom alle deltagere til EM 2020 endnu ikke er fundet, så er Danmarks gruppe mere eller mindre afgjort.

Det er dog lettere bizart, da grupperne til slutrunden altid foregår via en lodtrækning, men grundet den særlige slutrunde, hvor 12 forskellige lande er værter, så er Danmarks gruppe stort set allerede afgjort, inden lodtrækningen er gået i gang.

Danmarks gruppe ved EM 2020

Det havde set rigtig godt ud for Danmark, hvis de blot havde holdt Martin Braithwaites føringsmål helt indtil slut. Så havde Danmark nemlig endte i andet seedningslag, og dermed havde de fået en lettere gruppe.

Det skete ikke, og i stedet ser Danmark ud til at få en rigtig svær gruppe, når der tages hul på EM-slutrunden i 2020.

Da Danmark er blandt værtslandene til EM 2020, ligger det allerede klart, hvilken gruppe danskerne ender i. Det er Gruppe B.

Danmark bliver parret med en nation fra hvert seedningslag, og da Danmark selv er placeret i seedningslag tre, så betyder det, at de skal møde et hold fra seedningslag et, to og fire.

Der er ingen lette modstandere i seedningslag et, men Danmark trækker desværre det værste af dem alle, medmindre Tyskland og Holland giver Danmark en hjælpende hånd. Det er nemlig Belgien, som Danmark ser ud til at møde, og Belgien er i øjeblikket det bedste hold i verden, hvis man kigger på FIFAs rangering.

Hvis det ikke skal blive Belgien, så kræver det, at Tyskland ikke vinder over Nordirland i aften, samtidig med, at Holland vinder med to mål over Estland. Hvis dette sker, vil Danmark i stedet møde Frankrig, som ligger nummer to på verdensranglisten.

Danmarks modstander fra første seedningslag bliver dermed Belgien.

Hvorfor det?

Der er mange hold i første seedningslag, men reglerne foreskriver, at værtslandene ikke må møde hinanden i gruppespillet, og derfor kan Danmark altså ikke møde England, Italien, Spanien eller Tyskland. De ville til gengæld godt kunne møde Ukraine, men af politiske årsager vil FIFA ikke have Ukraine og Rusland i samme pulje, og Rusland er pr. automatik i gruppe B, og derfor er det eneste tilbageværende hold altså Belgien.

Schmeichel var lykkelig efter gårsdagens resultat mod Irland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rusland fra Seedningslag to

Der er ikke meget at fortælle her. Det er allerede for længe siden afgjort, at kampene i Gruppe B skal spilles i København og Skt. Petersborg. Da både Danmark og Rusland har kvalificeret sig til EM 2020, og naturligvis skal spille deres kampe på ‘hjemmebane’, er begge hold endt i Gruppe B.

Dermed skal Danmark møde Belgien fra seedningslag et og Rusland fra seedningslag to.

Finland eller?

Den eneste ubekendte faktor er holdet fra det fjerne seedningslag. Indtil videre er der kun et hold, der sikker på fjerde seedningslag, og det er slutrundedebutanterne fra Finland.

Danmark kan altså ende med at møde Finland ved EM, men det kan også blive et af de andre hold fra fjerde seedningslag, som vi endnu ikke kender til. Det bliver dog snart afgjort, da det bliver 2. pladsen fra Gruppe E, som enten bliver Ungarn, Wales eller Slovakiet.

Lige netop den pulje bliver uhyre spændende at følge, da den bliver afgjort i aften. Alle tre hold har mulighed for at kvalificere sig, men det kræver en sejr. Slovakiet er nemlig på hælene i Gruppe E, og hvis de skal kvalificere sig, kræver det en sejr, mens Wales og Ungarn der møder hinanden, skal spille uafgjort.

Uafgjort kan ingen af de hold dog bruge til noget, da det sender dem begge ud.

Foruden Finland og et af de tre nævnte hold, så vil Danmark også kunne risikere at møde en af de nationer, der kvalificerer sig til via Nations League, der spilles i foråret.

Danmarks gruppe til EM 2020 lader derfor til at blive følgende:

Gruppe B EM 2020

Belgien
Rusland
Danmark
Finland - Wales/Ungarn/Slovakiet - 4 hold fra Nations League

Blandt de hold der skal spille Nations League er Island, Skotland, Norge, Serbien, Georgien, Nordmakedonien, Kosovo, Hviderusland, Serbien, Bosnien & Herzegovina, Irland, Rumænien. Derudover kan det også være Bulgarien, Israel, Wales, Slovakiet alt afhængigt af de kommende kampe.