Håndboldfans har undret sig længe: Nu afslører Nikolaj Jacobsen det endelig

Skrevet af Nicolai Haugsted

25/04/2024
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
En spøjs detalje har fulgt landsholdstræneren i mange år. Nu fortæller han endelig historien bag.

Dagens topnyheder

Mens hans spillere brillerer inde på banen, er det nogle gange nemt at glemme manden i trænertrøjen.

Men grundet landholdets gentagende flotte præstationer i de seneste år, har danskerne også fået stor interesse i Nikolaj Jacobsen: Alt fra hans karriere da han selv befandt sig med bolden i hånden, til hans privatliv - og kælenavne.

Det skriver Se og Hør.

Da Nikolaj Jacobsen forlod GOG til fordel for tyske Bayer Dormagen i 1997, indledte han mere end blot en ny karriere; han fik et kælenavn, der skulle følge ham i årtier.

På banen imponerede Jacobsen med sin finesse og tekniske færdigheder, noget der hurtigt fangede de tyske fans' opmærksomhed. Disse egenskaber gav anledning til kælenavnet "zaubermaus", som direkte oversat fra tysk betyder tryllemusen.

"Det var nok, fordi jeg kunne nogle tekniske afslutninger, som man måske ikke havde set så meget før, og så syntes de, at man 'zauber' (tryller, red.) for dem. Derfor fik jeg mit øgenavn 'tryllemusen'," forklarede Jacobsen i Viaplay-programmet "Breinholts". Kælenavnet har klæbet til ham lige siden, og Jacobsen har endda brugt det som brugernavn på sin Instagram-profil.

Dog benytter hans hustru , Lenette, sig ikke af det gæve kælenavn privat.

"Nej, det gør hun ikke. Det kan vi hurtigt afkræfte," fortæller Jacobsen med et smil.

Jacobsen, som snart skal lede det danske landshold i forberedelserne til de kommende OL, står over for vigtige kampe mod Norge og Kroatien. Disse forberedelseskampe vil være afgørende for Danmarks præstationer til de olympiske lege, der finder sted om tre måneder.