Forside Sport Holger Rune i massiv skuffelse: Ukendt franskmand sender ham ud

Holger Rune i massiv skuffelse: Ukendt franskmand sender ham ud

Holger Rune
Victor Velter / Shutterstock.com

Holger Rune i massiv skuffelse.

Lige nu læser andre

Mulighederne var til stede, men Holger Rune måtte se drømmen om en semifinale i Cincinnati forsvinde i nattens kvartfinale.

På den anden side af nettet stod franske Terence Atmane, der med sin kompromisløse og aggressive stil aldrig lod danskeren finde fodfæste. Efter blot en time og 13 minutters spil måtte Rune strække våben med cifrene 2-6, 3-6.

Det skriver Ekstra Bladet

Atmane, nummer 118 på verdensranglisten, har været turneringens helt store overraskelse.

Selv beskrev han, hvordan han efter sejren over amerikaneren Taylor Fritz havde svært ved at sove.

Læs også

“Jeg tror slet ikke, at ord kan beskrive, hvordan jeg har det lige nu,” sagde han. Søvnmanglen var dog ikke til at spore på banen i Ohio, hvor han fra første parti pressede Rune i bund.

Sådan forløb kampen

Første sæt blev afgjort hurtigt. Atmane brød danskeren til 3-1 og igen til 6-2. I andet sæt kom Rune ellers bedst fra land med et servegennembrud til 1-0, men franskmanden svarede prompte og udlignede til 2-2.

Da Rune siden blev brudt til 5-2, var kampen reelt afgjort, og Atmane kunne serve sejren sikkert hjem.

For Rune betyder nederlaget ikke blot farvel til Cincinnati, men også et markant pointtab.

Læs også

Sidste år nåede han semifinalen, og denne gang koster det ham 300 point på verdensranglisten. Han falder fra en niendeplads til nummer 11 – eller 12, hvis russeren Andrey Rublev går hele vejen i turneringen.

Nu rettes blikket mod New York, hvor US Open begynder næste søndag.

Her får Rune chancen for at rejse sig på den største scene af dem alle og tage et skridt væk fra skuffelsen i Ohio.

Ads by MGDK