Holger Rune er forselsket.
Lige nu læser andre
Rolex-sponsorater åbner dørene til en verden, de færreste får indblik i, og Holger Rune er nu en del af den eksklusive skare, der bærer et af de mest eftertragtede ure fra det schweiziske luksusmærke.
Under Masters 1000-turneringen i Cincinnati vakte danskeren opsigt med et spritnyt Sea-Dweller på håndleddet – et ur, som kun ganske få har fået fingre i, siden modellen blev lanceret tidligere på året.
I et interview med Tennis Channel afslørede Rune, at uret kom i hus under forberedelserne til Wimbledon.
”Jeg var så glad for at få det. Det er et smukt værk, og jeg er forelsket i det,” fortalte han med et bredt smil.
Det skriver Ekstra Bladet
Læs også
Kommer tæt på nogle af verdens største navne
Den 22-årige tilføjede, at det føles særligt at gå rundt med et ur, som indtil videre kun pryder håndleddene på ganske få udvalgte.
Listen over ejere tæller prominente navne som Leonardo DiCaprio, Roger Federer, Mark Wahlberg og Tom Cruise.
Dermed har Rune indskrevet sig i et selskab, hvor både sportens og Hollywoods elite er repræsenteret.
”Meget få mennesker har det indtil videre, så det er rart at gå rundt med,” sagde han.
Læs også
Prisen for at blive en del af det eksklusive klubhus varierer alt efter model og materialevalg.
Ifølge eksperter ligger prisen mellem cirka 100.000 og 880.000 kroner.
For Rune er det dog ikke blot et spørgsmål om værdi på papiret, men også om den symbolske betydning af at bære et stykke håndværk, som er forbundet med både præstation og prestige.
Det nye ur er blot endnu et tegn på, at danskeren har etableret sig i toppen af verdenseliten – ikke kun på tennisbanen, men også i det livsstilsmæssige univers, hvor luksus og sport går hånd i hånd.