Nikolaj Jacobsen melder fra

Skrevet af Julie Møller

27/04/2021
Foto: Khaled Elfiqi/EPA/Ritzau Scanpix.
Foto: Khaled Elfiqi/EPA/Ritzau Scanpix.
Landstræneren er ikke klar endnu.

Mest læste i dag

Nikolaj Jacobsen haft problemer med sit knæ i 20 år. Men nu gik den ikke længere. Tidligere på året erkendte landstræneren, at var på tide at gøre noget ved det. Det fortalte han til Ekstra Bladet. 

I en håndboldkamp for 20 år siden stødte han sammen med en modspiller. Efterfølgende blev han opereret, men det har han siden hen fortrudt. 

“Hvis jeg havde vidst, det ville gå sådan, havde jeg ikke gjort det. Jeg blev fortalt, at jeg ville kunne leve fint resten af livet med det, de lavede i 2001”, fortæller han.

Tidligere på måneden afslørede Nikolaj Jacobsen, at han nu har fået et nyt knæ. Til Instagram-opslaget skriver Nikolaj Jacobsen:

“Jeg håber, du er bedre end det gamle knæ.”

Her kan man se et opslag fra hospitalssengen, hvor Nikolaj Jacobsen har knæet bundet ind.

Men trods det nye knæ, er Nikolaj Jacobsen nødsaget til at melde fra en af de kommende landskampe. Det skriver Ekstra Bladet.

Uden Nikolaj Jacobsen

Mandag mødte Håndboldherrerne ind til samling i Aarhus forud for de sidste to EM-kvalifikationskampe mod Schweiz og Finland.

Onsdag møder Danmark Schweiz på udebane. Men det bliver uden Nikolaj Jacobsen på trænerbænken. 

Knæet er nemlig ikke klar til sådan en tur.

“Knæet er ikke klart til en lang rejsedag og flyvetur og så videre, så den kamp bliver taget hjemme fra Danmark,” fortæller han til Ekstra Bladet.

“Holdet er i trygge hænder. Henrik Kronborg (assisterende landstræner, red.), Michael Bruun (målmandstræner, red.), Kai Johannsen (holdleder, red.) og Anja Greve (fysioterapeut, red.) er der. Så det er jeg ikke særlig nervøs for. Det er en opgave, de sagtens kan løse. Kronborg og jeg snakker sammen stort set dagligt, og han kender alle tingene. Det er jeg helt rolig omkring,” udtalte Nikolaj Jacobsen på et pressemøde mandag.