Russisk OL-guldvinder testet positiv for forbudt stof: Kan koste dem medaljen

Skrevet af Mathias Madsen

11/02/2022
Kamila Valieva til en konkurrence i Italien i 2019 / Foto: Shutterstock
Kamila Valieva til en konkurrence i Italien i 2019 / Foto: Shutterstock
Det internationale bureau, som er ansvarlig for at teste sportsfolk for forbudte stoffer, har bekræftet, at én af Ruslands guldvindere ved dette års vinter-OL har afleveret en prøve, som indeholdte et forbudt stof.

Dagens topnyheder

15-årige Kamila Valieva er ét af Ruslands helt store og lovende talenter inden for kunstskøjteløb, og senest var hun en del af det russiske kunstskøjtehold, som vandt guld ved dette års vinter-OL i Beijing. 

Nu er det dog blevet bekræftet af det internationale bureau, som er ansvarlig for at teste atleter for ulovlige stoffer (ITA), at den kun 15-årige Valieva forud for dette års vinter-OL har afleveret en prøve, som indeholdte det ulovlige stof Trimetazidine, som er en form for hjertemedicin. 

ITA fik allerede prøven juledag sidste år, men resultatet, som blev testet i Stockholm, blev først viderebragt til den internationale anti-doping sammenslutning d. 8. februar - én dag efter at hun havde været med til at vinde OL-guld. Det skriver Unilad

ITA har efterfølgende bekræftet at Valieva øjeblikkeligt blev midlertidigt suspenderet på grund af testresultatet, men at Ruslands anti-doping sammenslutning (Rusada) annullerede denne suspendering dagen efter på grund af en appel fra den unge skøjteløber.

På vegen af den Olympiske Komitee (IOC) har ITA nu anket Rusadas beslutning til den internationale sportsdomstol (CAS), som forventes at komme med en afgørelse af sagen inden d. 15. februar, hvor Valieva skal deltage i endnu en konkurrence til dette års vinter-OL.

En talsperson for IOC har udtalt, at komiteen ønsker sagen afsluttet "så hurtigt som muligt" for alle parters skyld og har desuden bekræftet, at Ruslands kunstskøjteløbsholds guldmedalje ikke vil blive officielt tildelt, før sagen er afsluttet. 

Sagen kan ende med at tage guldmedaljen fra Rusland, hvis det besluttes, at Valieva skal bandlyses fra de Olympiske Lege. Bliver dette tilfældet, så går guldmedaljen i stedet til USA, som ellers fik sølv, Japan rykkes op fra en bronze- til en sølvmedalje, og Canada modtager en bronzemedalje trods deres fjerdeplads.    Den unge skøjteløber har ikke ønsket at udtale sig til pressen, men hun er fortsat i gang med at øve sig til hendes næste konkurrence i forbindelse med dette års vinter-OL.