Forside Studie Påstand belæg hjemmel

Påstand belæg hjemmel

Påstand belæg hjemmel
Læs alt om Stephen Toulmins argumentationsmodel.

Påstand belæg hjemmel hører til i argumentationens verden og bruges, når man har behov for at analysere argumenter.

Lige nu læser andre

Ordene påstand belæg hjemmel bruges bl.a. i Stephen Toulmins argumentationsmodel.

Den er særlig velegnet til de mere simple argumentationer, når du har behov for at analysere kortere formater som eksempelvis reklamer, nyhedsartikler og opdateringer på sociale medier, men kan også bruges når du har behov for at gå i dybden med enkelte udtalelser i længere formater.

Viden om argumentation gør det muligt for dig at gennemskue andres måder at argumentere for en holdning på. Det giver dig også mulighed for selv at blive god til at argumentere for din holdning og dermed overbevise andre med dine argumenter.

Og det er værdifuldt at kunne analysere argumenter, også selvom du måske ikke påtænker at få en karriere inden for politik eller samfundsfaglige områder.

Læs også

At være i stand til at argumentere kan eksempelvis gøre dig til en bedre forhandler, uanset om du skal forhandle løn eller forhandle derhjemme om, hvem der skal tage opvasken.

Påstand belæg hjemmel

Modellen er i al sin enkelhed bygget op om tre hovedelementer, der altid er tilstede, samt tre supplerende elementer, der kan være til stede. 

Hovedelementerne er inddelt således:

  • Påstand – det, som du ønsker at overbevise andre om.
  • Belæg – begrundelse for at påstanden er sandsynlig.
  • Hjemmel – det som Toulmin mener skaber en sammenhæng imellem påstand og belæg og binder dem sammen.

Der er to måder at finde hjemmelen på.

Den enkle måde er at se det som sammenhængen mellem påstanden og belægget. Den konkrete måde betyder, at hjemmelen kun kan gælde for det specifikke argument.

Den lidt mere krævende måde er at se på, hvilken forestilling påstand og belæg er funderet i.

Det betyder, at man kigger mere abstrakt på hjemmelen, hvorved den bliver mere generel, og dermed vil kunne bruges i andre sammenhænge i stedet for et enkelt tilfælde.  

Men Toulmins model kan som sagt udvides til at omfatte mere end blot påstand belæg hjemmel.

Det skal dog lige indskydes at de tre supplerende elementer ikke nødvendigvis er til stede altid, og at de så godt som aldrig optræder på samme tid alle tre.

  • Styrkemarkør – med styrkemarkøren kan du op- og nedtone styrken alt efter, hvad der tjener sagen eller argumentet bedst Bruger du ord som eksempelvis:
    nok, tit, nogle gange og måske, nedtoner du styrken.

    Bruger du ord som, altid, med sikkerhed, aldrig eller fastslår optoner du styrken.
     

  • Gendrivelse/Forbehold – her forsøger du at forudsige et eventuelt modargument eller modstanderens synspunkt ved at inddrage det og selv argumentere imod det.

    Det kan ske ved at angive, at der kan være tilfælde, hvor påstanden ikke gør sig gældende og ved at bruge ord som eksempelvis:
    Forudsat, medmindre eller hvis ikke.
     

  • Rygdækning – Her forsøger du at sikre og underbygge din hjemmel ved at fremlægge en eller anden form for dokumentation for påstanden.

    Det kan være sådan noget som undersøgelser, forskning eller dokumenter, men det kan også være erfaring. 

Argumentationen påstand belæg hjemmel styrkes væsentligt ved at kunne henvise til eksempler.

 Styrkemarkører og gendrivelse bruges til at underbygge påstanden, mens rygdækningen underbygger selve hjemmelen.

Og hvordan ser det så ud, hvis vi omsætter det til eksempler.