10 ting i dit hjem der er mere beskidt end dit toiletbræt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

13/10/2016
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Går du og tror, at dit toilet er det mest beskidte sted i huset? Så kan du godt tro om igen!

Dagens topnyheder

Har du lyst til at røre alt for længe ved dit toiletbræt? Eller placere din mad på det? Eller hvad med at føre din mund ned til det? Nej vel!

For de fleste mennesker hører vores toilet nok til det mindst indbydende og mest uhygiejniske sted i vores hjem. Selvom vi jævnligt skurer og skrubber vores toilet, så vil det altid være forbundet med bakterier fra de besøg, vi aflægger det.

Hvad mange dog ikke ved (og sikkert heller ikke har lyst til at vide) er, at der findes adskillige steder i vores hjem, som faktisk er ligeså – eller mere – beskidte og bakteriefyldte end vores toiletbræt. Det skriver Little Things.

Her kan du læse om 10 ting i dit hjem, der er mere beskidt end dit toiletbræt.

1. Dit skrivebord: Der er 400 gange flere bakterier på et gennemsnitligt hjemmeskrivebord, end der er på dit toiletbræt. Mange glemmer nemlig at rengøre deres skrivebord, da det ofte flyder med papirer, computer og andre kontorartikler. Så husk at ryd op – og gør rent!

2. Dit tastatur: Et computertastatur er væsentlig mere uhygiejnisk, end de fleste går og forestiller sig. På dit tastatur findes nemlig 200 gange så mange bakterier, end der gør omkring dit toilet. Derfor bør det med god grund blive desinficeret.

3. Din mobiltelefon: Du bruger den sikkert mange gange i løbet af hver eneste dag. Du rører ved den og fører den til munden – men sikkert uden at vide, at der ofte er 10 gange flere bakterier på din mobiltelefon, end der er på dit toilet. Måske du endda læser denne nyhed fra din mobiltelefon. Tænk lige over det.

4. Dit skærebræt: Hvis du ikke vasker dit skærebræt RIGTIG grundigt af efter brug, så kan der let gemme sig 200 gange flere bakterier på dét, end på dit toiletbræt. Dine madrester, så som råt kød og grøntsager, indeholder nemlig masser bakterier, der kan være vanskelige at få af, og alt afhængig af, hvor du opbevarer dit skærebræt, kan det vise sig at være en bakteriebombe.

5. Nederste hylde i dit køleskab: På grund af kondensvand og andre ting, der løber ned ad indervæggen i dit køleskab, er bunden ofte fyldt med bakterier. Derfor bør de fleste rengøre deres køleskab væsentligt oftere, end det er tilfældet. Ellers kan du ligeså godt opbevare maden på dit toiletbræt.

6. Dine tæpper: Der er – og hold nu fast – 4000 gange mere skidt gemt i dine gulvtæpper, end på dit toiletbræt. Det er blandt andet hudceller, støv og bakterier, der ligger gemt i dine tæpper. Så husk for pokker at bank dem, skrub dem, vask dem og skift dem ud, hvis de har lidt for mange år på bagen.

7. Din fjernbetjening: Mange menneskers bedste ven – fjernbetjeningen – er, tro det eller ej, én af de mest beskidte genstande i huset. Tænk på alle de (beskidte) fingre, der har trykket på den, og på alle de små bakterier og den støv, der har gemt sig mellem knapperne. Et godt råd er at desinficere den fra tid til anden.

8. Dine gardiner: Det er ikke noget, man kan se med det blotte øje, men ligesom med dine tæpper, indeholder dine gardiner masser bakterier – både støv, mug, skæl og andet snavs sidder gemt i dine gardiner, så husk at send dem til rens, for dit toiletsæde er ikke nær så beskidt som dem.

9 Din køkkenvask: I forvejen er en køkkenvask ikke forbundet med renhed, men mange køkkenvaske er væsentlig mere beskidte, end du tro. I det våde miljø, som udgør en køkkenvask, dannes colibakterier lystigt, og faktisk vil det være sundere at placere dine madvarer på dit toiletbræt, end i din køkkenvask.

10. Dine penge: Af alle beskidte ting er penge det mest beskidte. En pengeseddel kan nemt gemme på mere end 200.000 bakterier på grund af hyppigheden, vores penge skifter hænder. Et eller andet sted ved vi det godt. Penge er ulækre, men ligesom du vasker hænder, når du har været på toilettet, vasker du så også hænder, når du har rørt ved penge? Nej vel?