12-årig pige har hovedpine og kramper i to år - da lægerne scanner hendes hoved, får de et chok

Skrevet af Ninna Andreasen

15/09/2016
Pigen led af hovedpine og kramper i over to år, og i løbet af det seneste år begyndte hun at opleve lammelse i den højre side af kroppen. Hendes far tog hende til læge, som ikke kunne finde ud af, hvad der var galt. Indtil de scannede hendes hoved.

Mest læste i dag

Den 12-årige Nita Juggi fra det centrale Indien har været igennem et helbredsmæssigt helvede de seneste to år. Hun fik det dårligere og dårligere.

Hovedpine, træthed og epilepsi-lignende anfald var nogle af symptomerne, og i løbet af det seneste år begyndte hun at opleve lammelser i højre side af kroppen, skriver The Sun

Hun kunne ikke selv spise eller holde et glas vand. Hendes bekymrede far tog hende med til flere læger. Ingen kunne diagnosticere, hvad der var galt med den 12-årige.

Hendes helbred blev værre og værre. Familien følte sig magtesløs.

Til sidst tog den 45-årige far for to måneder siden Nita Juggi med til Dr. Chirag Solanki, der er neurolog.

Lægerne udførte en MRI-scanning af pigen. De opdagede den skræmmende sandhed bag smerterne og anfaldene.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pigen havde en cyste i hjernen på 675 gram, som fyldte halvdelen af hendes hoved. Lægen mener, at den har vokset i den 12-åriges hoved de sidste otte år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hun havde fået cysten som følge af en bændelorm. Den kunne briste når som helst og dræbe hende.

- De (familien, red.) indrømmede, at de havde boet i et meget beskidt miljø, og de accepterede, at de ikke havde været hygiejniske nok, og at det er sådan, hun har fået bændelormen til at begynde med, siger Dr. Chirag Solanki.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Parasitten kan blive overført til mennesker gennem mad. I Nita Juggis tilfælde havde den fået lov til at være i kroppen så længe, at den havde udviklet sig til en cyste.

Neurologen og hans hold af læger og sygeplejersker fik under en to og en halv time lang operation fjernet cysten uden komplikationer. To uger senere blev den 12-årige udskrevet fra hospitalet.

Hun er lykkelig for at have fået det bedre.

- Jeg plejede at blive meget ked af det, fordi jeg havde det dårligt. Jeg havde det ikke godt, og jeg græd altid. Men nu har jeg det fint. Jeg kan endda lege med mine venner, så jeg er meget glad, siger Nita Juggi.