26 døde: Dræbende feststof er kommet til Danmark

Skrevet af Sol Stoffregen

24/03/2014

Mest læste i dag

Det farlige feststof 4-methyl-euphoria, som fås i pilleform, har sneget sig ind i det danske natteliv ifølge politiet, som kraftigt advarer mod det amfetamin-lignende stof, skriver ekstrabladet.dk.

4-methyl-euphoria betegnes som et dræbende stof, der kan have store konsekvenser såsom hjertestop og åndedrætsbesvær. Stoffet, der også kaldes 4-M-4-MAR, har allerede har taget 26 europæere med sig i graven.

LÆS OGSÅ: Skuffede elever: Tyve løb med 384 skolemælk

- Rusen minder på mange måder om amfetamin, men er kraftigere og virker i meget længere tid, forklarer overlæge Henrik Rindom til ekstrabladet.dk.

Dansk politi har observeret 4-methyl-euphoria i Danmark og opfordrer alle til at holde sig fra det.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Vi er opmærksomme på dette nye stof, som også er blevet opdaget i Danmark. Vi har et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen om alle nye erkendte stoffer via EMCDDA for at forebygge, at det breder sig, siger Michael Ask, der er leder af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, til Ekstra Bladet.

Ingen danskere er endnu døde af 4-methyl-euphoria.