7 åndssvage ting som du skal holde op med at sige til fædre

Det er svært at være forældre.

Både far og mor har store udfordringer med at opddrage barnet - men opdrager de også hinanden?

En far, blogger og skribent fra Huffington Post kommer med et par gode råd til dig, der ikke vil træde din mand over tæerne mere end højst nødvendigt.

Følgende kommentarer skal aldrig sige til barnets far...

7. “Du er sådan en god far”
Og nu spørger du måske allerede: Hvem klager over komplimenter? Nu skal du høre. Ofte får fædre komplimenter, uden der er nogen grund til det. Hvorfor skal man have komplimenter, når man gør de mest naturlige ting? Det er jo ikke lige hver dag, man redder dem fra at blive kørt over eller redder dem fra at blive angrebet af en flok glubske ulve, vel? En god huskeregel: Ville du komplimentere en mor for at gøre det samme, som faderen gør? Nej? Godt, så drop det. Mænd vil gerne være ligeværdig i rollen som forældre, så ingen forskelsbehandling, tak.

6. “Det ser vist ud til, at det er far, der har givet babyen tøj på i dag”
Ærligt talt, så er det nok de færreste fædre, der besidder den dér modesans, som alle kvinder bruger en menneskealder på at gennemskue. De fleste mænd er ret ligeglade med, om en lilla nederdel passer med en rød trøje, hue, sok eller noget helt tredje. Det, der betyder mest, er som regel om barnet har tøj på, som passer til vejret. Hvis det er varmt udenfor, knap så meget tøj. Hvis det er koldt udenfor, masser af tøj, så ungen ikke kommer til at fryse. Og sidst men ikke mindst: En gul sok kan være lige så god som en rød, grøn eller blå sok. Så længe der er sokker på begge fødder, så er der ikke noget problem, vel?

Læs også: Stop så: 10 vaner forældre skal droppe

5. “Hvad laver du hele dagen?”
Der er enkelte fædre, der har været så mega seje, at de har truffet en beslutning om at blive fuldtids hjemmegående far. De har besluttet sig for at påtage sig det store ansvar at opdrage ungerne i hjemmet. På fuld tid. Og når folk spørger, hvad man laver hele dagen, så er svaret nok oftest “Mere end du tror, og en del mere end dig”. Fuldtids-fædre er lige så meget forældre som fuldtids-mødre. Familiemønstret har ændret sig ret meget igennem de seneste mange år, og du kan lige så godt begynde at vænne dig til tanken.

4. “Bare rolig, Mor kommer snart tilbage”
Alle ved, at når unger kommer op at slås, så kan det blive ret voldsomt. Og det er aldrig sjovt, at den slags sker, når man er alene med ungerne ude i byen. Men det, der gør det endnu værre, er, når forbipasserende (og ja, det sker faktisk ret mange gange) kommer hen og siger til ungerne “Uha da, bare rolig - mor kommer snart tilbage.“ - Undskyld, HVAD!? For det første: Lige meget hvad, så kan børn være ugidelige, hidsige og voldsomme lige meget, om de er sammen med deres far, deres mor eller begge to for den sags skyld.
For det andet: Lad være med at fortælle børnene, at deres mor snart kommer tilbage. Hvem ved, om man er skilt, single eller måske homoseksuel? Pointen er, at du kender ikke situationen, så bland dig udenom. Helt udenom.

Læs også: Din mand skal bestemme i forholdet

3. “Du gør det helt forkert. Nu skal du se, hvordan jeg gjorde det…”
Dette er et særligt ømt punkt. For ofte kommer dette fra barnets mor. Og de har helt sikkert ret. Og det kan jo smutte, at bleen eller sparkedragten vender forkert, men så lærer man det.
Men på andre tidspunkter, når vi holder babyen eller hvordan vi opdrager på børnene, så lader det til, at “den forkerte måde” i virkeligheden betyder, at man ikke gør det på “din måde”. Og det er ikke sejt. Slet ikke sejt.
Man begår rigtig mange fejl som forældre, og det er noget af en ilddåb, så man bliver nødt til at lære det hen ad vejen. Det er jo ikke lige frem noget, man har prøvet før, og på et eller andet tidspunkt skal man nok finde ud af det, ligesom du måske allerede har fundet ud af det.
Men måske har mænd bare brug for muligheden for at prøve det, og vi har ikke brug for at få at vide, at vi gør det forkert, fordi vi ikke gør det, præcis som du gør det.
Så giv slip, giv ham plads og lad ham komme til - for hvem ved - måske finder han en bedre løsning, end den du allerede har?

2. “Nej, hvor er du bare modig”
Lad os slå fast med det samme, at en far ikke er modig, fordi han tager sine børn med ud at handle eller noget helt andet. Ligesom i nummer 8 - ville du rose en mor for at tage børnene med i supermarkedet? Nej, vel?

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

1. “Nå, det er nok far, der er barnepige i dag, hva’?”
Hvis du har tænkt dig at følge bare ét af disse råd, så lad det være dette. Fædre er ikke barnepiger eller babysittere. Babysittere får penge for at passe andres børn, og du ville aldrig kigge på en mor og sige det samme, vel? Og fædre, I babysitter aldrig! Husk det! Der er en del, der ofte siger det, fordi det er blevet så almindeligt at sige - men det er en løgn. I passer jeres børn - I babysitter dem ikke. Aldrig.