Advarsel: Hunde skal behandles mod frygtet orm hurtigst muligt

Efter et nyt fund af rævens dværgbændelorm slår Fødevarestyrelsen alarm og udvider deres anbefaling om ormebehandling af hunde til at gælde for hele landet. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Indtil i dag gjaldt anbefalingen kun Tønder Kommune, men DTU Veterinærinstitut har fundet spor af den frygtede dværgbændelorm, som både kan smitte dyr og mennesker, i Utoft ved Grindsted i Sønderjylland.

Ud fra den opdagelse vurderer Fødevarestyrelsen, at sygdommen er mere udbredt end først antaget. Derfor rådes hundeejere i hele landet til at ormebehandle. Det er hunde, der færdes frit i naturen, fx jagthunde, som har særlig høj risiko for smitte.            

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den nye anbefaling fra Fødevarestyrelsen er:
- At hunde fra hele landet, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde), ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge.

- At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.

- At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.

- Du skal kontakte din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.

Gode generelle råd:
- Undgå så vidt muligt, at din hund æder mus og andre gnavere, som kan være mellemværter for parasitten.

- Vask din hund når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.

- Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skyl frugt og grønt.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip