Breaking: 0 coronadødsfald i Danmark siden i går

Henrik Rothenbücher

238 uger siden

|

15/05/2020
Sundhed
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der er rigtig godt nyt i 'corona-Danmark' da antallet af dødsfald for første gang i to måneder har ramt nul.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark begynder langsomt at vende tilbage til normalen. Fase 2 af Danamarks genåbning har fundet sted, og eftersom tallene fra Statens Serum Institut fortsætter med at se positive ud, så meddelte Mette Frederiksen, at fase 2 kan udvides.

I dag vrimler det så ind med gode nyheder vedrørende de danske coronatal. For femte dag i streg er antaller af coronasmittede nemlig under 100 nye smittede, og samtidig er der rigtig godt nyt vedrørende antallet af dødsfald.

Statens Serum Institut kan nemlig meddele, at der for første gang i over to måneder ikke er sket et dødsfald hos en dansker, der er blevet smittet med coronavirus.

Senest der blev registreret 0 dødsfald i Danmark under coronakrisen var i den 12. marts, men nu er det sket igen, og det er rigtig godt nyt.

Indlæggelser falder også

I alt har 537 personer i Danmark mistet livet, efter at de blev smittet med coroanvirus. Antallet af indlagte er ligeledes faldet igen, da antallet af indlæggelser er gået fra 147 til 137. 

Det er fjerde dag i træk, at antallet af indlæggelser falder med mere end ti personer.

Også antallet af danskere på intensivafdeling og danskere i respirator er faldet. Her er tallene gået fra 35 til 32 og 28 til 26.

Det er dog ikke utænkeligt, at der i løbet af de kommende uger vil begynde at ske en stigning igen, eftersom en større del af Danmark nu igen er genåbnet.