Dansk professor slår alarm: Denne håndkøbsmedicin kan give hjertestop

Skrevet af Nils Würtzenfeld

16/03/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny dansk undersøgelse viser en foruroligende sammenhæng mellem almindeligt smertestillende og risiko for hjertestop.

Dagens topnyheder

Mange danskere har det smertestillende præparat Ibuprofen stående i badeværelsesskabet som en hjælp mod eksempel menstruationssmerter, hovedpine eller muskel- og ledsmerter.

Nu viser en ny dansk undersøgelse imidlertid en sammenhængen mellem ibuprofen og hjertestop. Det skriver BT.

Undersøgelsen er baseret på 28.947 danske hjertestop-patienter fra 2001 til 2010 og er blevet offentliggjort hos European Society of Cardiology, der er den europæiske pendant til Hjerteforeningen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at har man hovedpine og tager et par piller med ibuprofen, så er risikoen for et hjertestop 31 procent højere, end hvis man ikke havde taget pillerne.

En af forfatterne bag den nye undersøgelse er Gunnar H. Gislasson, der er professor på Institut for klinisk Medicin på Gentofte Sygehus.

Han er bekymret for koblingen mellem det populære smertestillende og hjertestop og mener ikke, at det bør være tilladt at købe ibuprofen i håndkøb.

- At sælge disse præparater uden recept, vejledning eller anbefaling sender et signal til omverdenen om, at de er ufarlige, siger Gunnar H. Gislasson til European Society of Cardiologys hjemmesiden.

Ifølge den nye undersøgelse er ibuprofen dog langt fra ufarligt. Derfor mener Gunnar H. Gislasson, at man bør overveje, om man fremover bør sælge præparatet på samme måde, som man gør i dag.

Han foreslår i stedet, at man kun bør sælge ibuprofen på apoteker og i små doser.

- Jeg synes ikke, at disse præparater bør sælges i supermarkeder og på tankstationer, hvor der ikke er professionel rådgivning om, hvordan man skal bruge dem, mener Gunnar H. Gislasson.

Gunnar H. Gislasson anbefaler, at man ikke tager mere end 1.200 mg. ibuprofen dagligt, og at man skal være særligt opmærksom på brugen, hvis man lider af en hjertekarsygdom.