Det skal I gøre for at få mere sex

Skrevet af Aller Media

21/10/2013

Mest læste i dag

Magasinet Tidens Kvinder har talt med nogle af landets bedste sex- og samlivseksperter om, hvordan vi danskere kan få sat gang i det gode sexliv trods en travl hverdag og blufærdighed.

For det kan være svært at tale om lyster – og i det hele taget mærke efter, hvad man har lyst til at afprøve og udleve.

Sæt et lystmål
Jesper Bay-Hansen, der er speciallæge og har specialefelt i sexologi, foreslår, at man sætter sig et ’lystmål’. Det vil sige, at I som par sætter jer nogle mål omkring, hvornår og hvordan I skal opbygge lyst, selvom den ikke helt kommer af sig selv.

- Sørg for at sætte dig nogle lystmål. Et lystmål kan f.eks. være at give sex en chance, også selv om lysten ikke er stor eller måske slet ikke er der fra starten af, for mange kvinder opbygger først lyst undervejs efter, at de er begyndt at være intime eller have sex. Og husk på, at hvis du mærker ulyst undervejs, kan du altid trække i nødbremsen og sige fra, siger han til Tidens Kvinder.

Så mange mænd faker i virkeligheden deres orgasmer – se det overraskende svar på Q.dk.

Udforsk kroppen
Hvis I har problemer med at finde lysten hver især, så kan det hænge sammen med, at I ikke er rigtigt trygge ved jeres egne kroppe. Emilie Bjørlow Møller, der er certificeret sexolog og psykoterapeut, mener, at hemmeligheden til et bedre sexliv ligger i at kende sin egen krop – og ikke at være bange for at udforske den

- For at blive fortrolig med dine lyster er det vigtigt, at du tager dig selv alvorligt og indimellem sætter tid af til at udforske dig selv og din krop, siger hun og forklarer, at hendes oplevelse er, at mange par slet ikke tør at være tydelige omkring, hvad de egentlig ønsker seksuelt:

- Mange tør ikke sætte ord på deres lyster og fantasier, fordi de føler, det er pinligt eller skamfuldt at tale om. De tør heller ikke indrømme, hvis de ikke har lyst og bruger undskyldninger som træthed eller hovedpine for at slippe for at have sex, siger hun.

Her er sandheden om kvinders sexlyst. Se den på Q.dk.

Leg jer til mere lyst

Emilie Bjørlow Møller foreslår, at I bløder tingene op ved at gøre hele projektet om at få mere lyst til en leg. Den indirekte tilgang kan gøre det lettere at komme omkring følsomme emner, som fx sex og lyst.

- Når vi leger, slipper vi nemlig kontrollen. Vi kommer ud af hovedet og ned i kroppen. Leg får simpelthen liderligheden til at flyde, fordi vi giver os hen og føler os mere frie. For at booste passionen kan I f.eks. prøve at spille rollespil. Leg, at din partner er en massør, der skal massere dig over hele kroppen, eller at han er en fremmed elsker, som du er din partner utro med. I kan også sætte jer ned sammen og hver især skrive fem ting ned, som I tænder på eller fantaserer om. Læg så sedlerne i en lille æske, og herefter skiftes I til at trække en seddel og indfri den andens ønske, siger hun.

 Af Maria Bebe for Tidens Kvinder/NewsDesk, Aller Media