Dette gratis og enkle trick kan gøre dig gladere - og det er ikke motion

Nicolai Busekist

1 minut siden

|

07/06/2025
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Alle ved, at motion kan forbedre humøret, men det er hårdt - og kan også være dyrt. Det gælder dog ikke for dette trick.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Netop på grund af dette, så er det naturligvis også gode nyheder, at ny forskning fra Storbritannien antyder, at der findes en simpel (og gratis) måde at løfte dit humør på. Dog er det vigtigt at nævne, at der også er en lille hage ved det.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet PLOS One, viser, at såkaldt 'positiv ekspressiv skrivning' kan have en markant effekt på dit velbefindende.

I stedet for at lufte alle dine frustrationer, handler positiv ekspressiv skrivning om taknemmelighed, selverkendelse og en optimistisk fremtidsvision for dig selv.

Det er et stort skifte fra de tidlige dage med terapeutisk skrivning, hvor deltagerne blev opfordret til at genfortælle traumer og stressende oplevelser - en metode, som forskerne bag undersøgelsen påpeger måske hjælper på lang sigt, men som i øjeblikket kan trække dig længere ned i mørket.

Den positive version springer i stedet tårerne over og går direkte til det opløftende indhold, skriver det amerikanske medie New York Post.

Efter at have analyseret 51 studier fra 1930 til 2023, indrømmer forskerne dog, at positiv ekspressiv skrivning ikke virkede som en mirakelkur for alle. Nogle oplevede store forbedringer, mens andre ingen forskel mærkede.

Hvorfor de blandede resultater? Det kan skyldes, hvordan øvelserne blev udført - eller de enkelte deltageres personlighed og tilgang.

Forskerne konkluderer, at mere standardiserede metoder og større fokus på individuelle forskelle er nødvendige, før denne metode kan anbefales som en universel løsning.

Ikke desto mindre passer resultaterne ind i en voksende mængde forskning, der viser, at en positiv livsindstilling og taknemmelighed er blandt de letteste veje til øget lykke.

"Taknemmelighed nævnes i næsten alle samtaler om lykke - og med god grund. Det er en følelsesmæssig trumf,” sagde mindset- og meditationscoach Joanna Rajendran til New York Post.

Hun anbefaler at starte i det små, hvorfor du selvfølgelig heller ikke bør forvente, at alting kommer til at ændre sig fra den ene dag til den anden.

"Selvom ting som dit helbred, dit hjem og din familie er reelle grunde til taknemmelighed, mister de deres følelsesmæssige kraft, hvis man nævner dem alt for generelt eller ofte. I stedet bør du kigge dig omkring lige nu og begynde med de små glæder og begynde at nævne dem," sagde hun.

Eksperter fremhæver også det at føre en form for dagbog generelt som en god måde at mindske dagligdagens stress og som en 'angst-detox' før sengetid.

I et ofte citeret studie oplevede folk, der skrev dagbog bare 15 minutter om dagen, markant mindre angst, depression og generel uro. Så næste gang du føler dig nede, så husk, at det kan være bedre at gribe fat om kuglepennen, end at gøre noget andet.

Igen er det dog vigtigt at slå fast, at det ikke er alle, der har oplevet en positiv effekt ved dette. Om det vil være tilfældet for dig, er svært at spå om, hvorfor du vil være nødt til at prøve dig frem.

Ads by MGDK