Disse 6 madvarer skal du spise, hvis du vil have en sund tissekone

Skrevet af Emil Ryttergaard

19/11/2017
En sund tissekone kræver den rette kost. Foto: Shutterstock
En sund tissekone kræver den rette kost. Foto: Shutterstock
Kosten er ikke kun brændstof for musklerne. Skal du holde tissekonen sund, så skal du spise disse madvarer.

Dagens topnyheder

I disse dage kan det være svært at være sund. Denne ene dag skal man kun spise rødt kød og salat, og den næste dag er rødt kød bandlyst. 

Det er derfor en prøvelse at komme sundt ind, men faktisk er der en vis del af din krop, som har brug for særlig opmærksomhed, når det kommer til, hvad du putter i munden. 

Underlivet har nemlig brug for en række madvarer for at holde sig på toppen, og undgå svamp, tørhed eller andre plager. Derfor har vi med inspiration fra bloggeren Nicole Polizzi samlet en kostguide med seks madvarer, som din tissekone vil takke dig for. 

1. Græsk yoghurt
Den drænede græske yoghurt står på toplisten hos mange diætister, når valget skal falde på en sund omgang morgenmad. Men den fedtfattige yoghurt gemmer på et es i ærmet, og det er dens indhold af mikroorganismer, der er gavnlige for kroppen.

Græsk yoghurt holder underetagen i balance. Foto: Shutterstock

Yoghurten af den græske type er nemlig rig på disse mikroorganismer, og de holder underlivets ph-balance i skak, så kvinder undgår tørhed eller svamp. 

2. En lækker banan
Nej, der er ikke tale om en ’fræk banan’, selvom det også kan være rart, men derimod en helt almindelig gul banan, som jo er en af naturens helt ekstraordinære sundhedsbomber. 

Bananer er nemlig proppet med kalium, og hvis man har kastet sig over salt med et højt saltindhold, så er en banan redningen. Kalium kan nemlig sikre blodomløbet til underlivet, så du nemmere kan få en orgasme, og hvis du føler dig oppustet, så tager kalium også hånd om det.

3. Hvidløg til den store guldmedalje
Det kan godt være at det bliver svært at få kys, hvis du har en sart kæreste, der ikke føler for det lille hvide fed. Men hvis I begge er til en ordentlig omgang tzatziki, så er hvidløg en gave for underetagen. Hvidløg indeholder anti-bakterielle organismer, der hjælper kroppen med at slå ned på svampeinfektioner. Med den viden i baghånden, så gør det nok ikke noget, at du lugter af hvidløg ud af munden. 

Hvidløg har skjulte effekter for din sundhed. Foto: Shutterstock

4. Broccoli
Det er ikke for alle, og på et eller andet tidspunkt har man siddet og stukket i en røvkedelig buket broccoli, som man helst havde været foruden. Men den grønne ledsager på tallerknen indeholder flavonoider Kaempferol, der er sammensatte stoffer, der virker som antioxidanter og bekæmper betændelse i kroppen. Men lige denne type stoffer beskytter faktisk mod livmoderhalskræft, så hæld du bare noget mere op på tallerkenen.

Broccolli er som sendt fra himmlen, når det kommer til din tissekones sundhed. Foto: Shutterstock

5. En lækker kartoffel
I disse vinterlige tider er der masser af kartoffelvarianter at vælge mellem i supermarkedet, og her bør man kigge nærmere på de søde og røde kartofler. De er nemlig rige på Vitamin-A, der er med til at opbygge og styrke musklerne og huden i skedens vægge.

6. Et godt glas
Et glas rødvin er virkelig som sendt fra himmelen, når det kommer til at styrke skeden. Rødvin indeholder også flavonoider, der forebygger livmoderhalskræft. Men antioxidanterne i vinen hjælper kroppen til at producere kvælstofoxid til blodbanerne, der øger blodtilførslen til 'missen'.

Et glas vin gør dig altså opstemt, uanset om du vil det eller ej. 

Når du nu ved, at tissekonen er rask og sund, så vær på agt for disse stjernetegn, der prøver at komme i bukserne på dig