Doktor: 800 kalorier er det magiske tal til vægttab

Skrevet af Henrik R

16/04/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det behøver ikke være en lang sej kamp mod de overflødige kilo. Manden bag 5:2-kuren er fremme med en ny metode, der kan hjælpe med at få kiloene til at rasle af.

Dagens topnyheder

Hvis man gerne vil begynde at tabe sig, så er et af de første råd man altid får, at man skal gøre det i et moderat tempo, sørge for stadig at spise nok mad, ellers ender man med at tage det hele på igen.

Nu er der dog noget der tyder på, at få kalorier faktisk også kan være vejen frem, sådan lyder det hvert fald fra Dr. Michael Mosley, der blandt andet også opfandt 5:2 kuren, hvor man spiser i fem af ugens dage og faster i de to andre.

Den britiske doktor skriver hos det britiske medie Daily Mail, at han er så overbevist om effekten ved 800 kalorier med henblik på sundhed og vægttab, at han faktisk har opdateret 5:2-kuren, så den også kommer til at indeholde dette.

Ifølge Dr. Michael Mosley har mange af de seneste studier vist, at det lave kalorieindtag ikke blot er med til at folk taber sig mange kilo hurtigt, det er også en medicinfri vej til at omvende type-2 diabetes.

Han fortæller ydermere, at de 800 kalorier er det magiske tal, da det er lavt nok til at udløse de positive forandringer i kroppen, men samtidig højt nok til at sikre, at du får den nødvendige næring.

Stor forskel på resultatet

Dr. Michael Mosley har senest udgivet en bog omkring det, som han kalder The Fast 800. Bogen fortæller omkring hvordan denne 800 kalorie-kur virker, og er samtidig fyldt med kalorielette opskrifter, der gør det lettere at holde sig på de 800 kalorier om dagen.

For at bakke denne kur op, henviser han blandt andet til en undersøgelse, der blev foretaget på Oxford Universitet. Her deltog 278 overvægtige voksne, og de skulle enten holde sig til 800 kalorier om dagen, eller følge de stille og rolige vægttabs tips.

Gruppen med 800 kalorier skulle holde sig til denne metode i otte uger, inden de gradvist begynde at gå over til den anden metode. Forsøget viste efter 12 måneder, at den gruppe der havde holdt sig til 800 kcal, endte med at tabe 10.7 kilo i gennemsnit, mens gruppen der valgte den anden løsning, havde tabt 3 kilo i gennemsnit.

Sådan fungerer The Fast 800

Hvis man ikke har i sende at købe bogen fra Dr. Michael Mosley, kan man i stedet nøjes med at følge de hurtige tips, som han giver på hjemmesiden hos Daily Mail.

De lyder sådan her.

1. Vælg først om du vil følge en diet på 800 kalorier hver dag, eller om du i stedet vil vælge 5:2, hvor du må spise som normalt de første fem dage, og to dage om ugen, skal du holde dig til 800 kalorier.

2. Du kan forøge resultaterne ved at spise indenfor visse tidsrum. Ifølge Dr. Michael Mosley er det bedste, hvis dine måltider bliver indtaget i et tidsrum af otte timer, så du har 16 timer, hvor du faster.

3. Spis mellem to til tre måltider per dag. Det opfordres enten, at man benytter sig af måltidserstatnings-shakes eller vælge nogle af de opskrifter, man blandt andet kan finde i hans bog eller på Daily Mails hjemmeside.

4. Hvis du har dage, hvor du ikke faster eller holder dig til 800 kalorier, så bør du holde dig til en Middelhavs-inspireret menu. Det betyder, at du spiser små måltider og holder et lavt indtag af kulhydrater.

Hvis du ønsker at afprøve dig selv med kuren, hvor du kun indtager 800 kalorier, bør du på forhånd have lavet et helbredstjek, da det ikke anbefales at alle bare kaster sig ud i en stor omvæltning af deres kost.

Det opfordres blandt andet ikke, at man prøver sig af med The Fast 800, hvis man er under 18 år, hvis man ammer, er gravid eller går gennem en fertilitetsbehandling. Ligeledes opfordres det heller ikke, at man prøver det, hvis man er undervægtig eller har problemer med hjertet.

Inden du kaster dig ud i en kamp mod at tabe dine overflødige kilo hurtigt, så bør du læse op på artiklen fra Dr. Michael Mosley.