Eksperter: Derfor er det en dårlig idé at sove på maven

Skrevet af Nils Würtzenfeld

27/08/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du sover på maven, bør du måske overveje en anden sovestilling.

Mest læste i dag

Når det kommer til sovestillinger, er der næppe to mennesker, der er ens. Nogen sover hele natten i stort set den samme position, men andre vender og drejer sig i hundredevis af forskellige stillinger.

Og mens nogen personer ikke bryder sig om at sove på maven, så er det andres favoritstilling.

Hører du til dem, der elsker at ligge og boble på bugen natten lang, så bør du muligvis overveje at søge en anden sovestillinge. Det skriver The Sun.

For ifølge det amerikanske sundhedscenter Mayo Clinic, så kan det medføre uønskede rygsmerter at sove på maven.

For mens det siges at hjælpe på snorken at sove med fronten nedad, så kan det også føre til rygsmerter, da det retter rygraden ud, hvilket lægger ekstra pres på rygmusklerne.

Tilmed er det en akavet position for ens nakke, og ifølge rygradsspecialist Paul Grous, kan dette også være med til at resultere i rygsmerter mellem skuldrene.

Og andre eksperter giver Paul Grous ret. Faktisk er dét at sove på maven den dårligeste soveposition ifølge Rishi Loatey fra Britisk Kiropraktor Forening.

- At sove på maven er den værst mulige position, du kan sove i fra et muskuloskeletalt synspunkt, siger hun og fortsætter:

- For at kunne trække vejret komfortabelt, skal du ligge med dit hoved og nakke næsten helt roteret til den ene side i mange timer, lyder det.

Men hvad hvis du for længst har vænnet dig til at falde i søvn på maven, spørger du måske?

I så fald lyder rådet, at du bør sove med en pude under dit bækken, da dette hjælper med at tage noget af presset fra din rygrad.

- Hvis du ikke kan sove på andre måder end på maven, så fjern noget af overanstrengelsen fra din ryg ved at placere en pude under dit bækken og nedre maveregion, lyder rådet fra May Clinic.