Familie spiste 100 procent økologisk i to uger - resultatet var en øjenåbner

Skrevet af Emil Ryttergaard

03/05/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
I et forsøg skulle en familie lægge de almindelige varer på hylden og i stedet spise 100 procent økologisk. Efter blot en uge, fik familien en stor overraskelse.

Mest læste i dag

For nogle er det som amen i kirken, imens andre mener, at det er overvurderet og unødigt dyrt. 

Når der skal købes ind, så er det lille økomærke blevet vigtigere og vigtigere for mange handlende, der køber alt fra bacon, morgenmad, brød og ris økologisk. 

Men økologi er ikke kun et valg, der tilgodeser dyrene eller miljøet, da sprøjtegiftene i madvarerne faktisk kan måles i menneskers urin, hvilket en familie fandt ud under et økologisk eksperiment, skriver tv2.dk.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag undersøgelsen i forbindelse med kampagnen ‘Et sprøjtefrit Danmark', hvor i alt fem familier deltog i forsøget. 

Her fik familierne målt indholdet af sprøjtegifte i deres urin, inden kosten blev byttet ud med økologiske varer. 

Her fandt forskerne rester efter sprøjtegifte i 51 procent af tilfældene, men efter 14 dage kun med økologisk kost, raslede niveauet af sprøjtegifte ned til det halve, hvilket kom bag på familien Vedel fra Slagelse. 

Foto: Pressefoto

- Vi havde regnet med, at det ville blive bedre, men at det var så markant bedre, det vidste vi ikke. Vi fandt faktisk ud af, at Alberte havde ret mange sprøjtegifte i sig fra starten af, selvom vi syntes, at vi spiser ret sundt med frugt og grønt og så videre. Det var ret skræmmende, siger Helle Vedel til tv2.dk.

Foto: Youtube

Analysen viste, at familiens datter Alberte Vedel havde spor efter sprøjtegiften chlorpyrifos i sin urin, hvilket forskere mistænker for at være skadeligt for børns udvikling af især hjernen. 

- Myndighederne siger jo, at der ikke er noget som helst problem, men så skråsikker ville jeg ikke være. Vi har hele tiden oplevet at der er uventet sammenhæng af forskellig art - især for børn - i hvordan de udvikler sig, især i hjernen, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet. 

Men efter forsøget, kunne analysen ikke længere finde spor efter den potentielt skadelige sprøjtegift til stor familiens store overraskelse.

Familien har selv skulle indkøbe de økologiske varer, og selvom at særligt basisvarerne kostede lidt mere i starten, så fandt familien hurtigt ud af, at prisforskellen mellem almindelige og økologiske varer er minimal. 

Derfor vil familien overvejende købe økologiske varer efter forsøgets afslutning. 

Se selv hvordan, at familien blev overrasket, da resultaterne blev afsløret.