Far bed negle på jobbet: Var tæt på at dø af usynlig sygdom

Skrevet af Henrik R

18/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 28-årig far bed sin negle som et nervøst træk, men en dag blev han ramt af en livsfarlig sygdom, som følge af sin dårlige vane.

Dagens topnyheder

Det er en rigtig dårlig vane, men ikke desto mindre kan man hurtigt komme til det.

At bide negle eller generelt bruge tænderne omkring huden på fingerne er en rigtig dårlig ide, hvilket en 28-årig far skulle lære på den hårde måde, skriver The Sun.

28-årige Luke Hanoman fra den engelske by Birkdale passede blot sit arbejde som lagerarbejder i en medicinalvirksomhed, da han uden at tænke sig om en hudflage af med tænderne i juli sidste år.

"Jeg plejede at bide negle hele tiden. Det var sådan en dum vane, når jeg var nervøs," siger den 28-årige far til to børn. En dag kom han til at bide ned i huden ved den ene negl, og det gjorde lidt ondt, men det var ikke noget, som Luke Hanoman tænkte synderligt over.

I løbet af arbejdsugen fik han det dog gradvist værre og værre, med influenza-lignende symptomer og fredag besluttede han at tage hjem og bruge weekenden til at komme til hægterne igen.

"Jeg havde koldsved, rystede og så blev jeg brændende varm. Min finger begyndte at svulme op og dunke helt vildt. Jeg kunne slet ikke fokusere og blev desorienteret. Jeg tænkte at jeg kunne sove mig gennem sygdommen, så jeg gik i seng efter fyraften om fredagen, og vågnede klokken to næste eftermiddag," siger Luke Hanoman til avisen.

Den unge far havde bidt en hudflage af med tænderne. Foto: Luke Hanoman

Få dage efter var han indlagt på hospitalet og var tæt på at dø. Foto: Luke Hanoman

Den unge far havde besøg af sin mor, der var bekymret og derfor ringede hun til vagtlægen og beskrev hans symptomer.

"De sagde at jeg havde 24 timer til at komme på hospitalet, hvorefter min mor skyndte sig at få mig bragt til skadestuen, hvor at Luke Hanoman straks kom op på en båre og fik lagt et drop i armen."

Her lå Luke Hanoman indlagt i fire dage, hvor lægerne langt om længe kunne løfte sløret for deres bange anelse. Den 28-årige far var nemlig blevet ramt af sepsis eller blodforgiftning, hvor kroppens celler overbehandler en infektion og immunsystemet begynder at angribe kroppen.

"Lægerne og sygeplejerskerne var rigtig søde ved mig og sagde ingenting. Først da jeg fik det bedre, fortalte de mig, at jeg var heldig at være i live," siger faderen, der i dag er sund og rask og med sikkerhed er holdt op med at bide negle.

I Danmark er der cirka 2000 danskere, der hvert år får konstateret blodforgiftning som følge af infektioner som følge af bakterier på huden, også kaldet stafylokokker, skriver Statens Seruminstitut.