Forskere: 6 kopper kaffe om dagen kan forlænge dit liv

Skrevet af Nils Würtzenfeld

28/08/2018
Drik kaffe hver dag for at styrke din fysiske og mentale sundhed.
Drik kaffe hver dag for at styrke din fysiske og mentale sundhed.
Ifølge et nyt studie kan kaffe hjælpe med at holde en række aldersrelaterede sygdomme for døren.

Dagens topnyheder

Det er efterhånden svært at holde styr på diverse forskningsstudier, hvis man ønsker at spise og drikke korrekt.

Det ene øjeblik viser ny forskning, hvordan en bestemt fødevare er både gavnlig og sundhedsfremmende, og det næste viser et andet studie, at samme fødevare er usund og skadelig.

Èn af de fødevarer, der traditionelt har været kastebold mellem forskellige studier, er de fleste menneskers yndlings opkvikker - kaffe.

Det ene øjeblik er det sundt - det næste er det skadeligt, men nu påstår en række forskere i et nyt studie, at man ikke skal være bange for det brune guld. Tværtimod. Det skriver Daily Mail.

Det er forskere fra The National Cancer Institute og The National Institutes of Health i USA, der netop har afsløret resultatet af et 10-års studie omhandlende kaffes indvirken på os mennesker.

Over 10.000 frivillige forsøgspersoner har medvirket i undersøgelserne, der har vist, at jo mere kaffe man drikker - almindeligt såvel som koffeinfri - jo mindre tilbøjelig er man muligvis til at dø af en række sygdomme.

Studiet læner sig op ad andre undersøgelser, der ligeledes peger på, at kaffe kan hjælpe os med at leve længere, da det modvirker aldersrelaterede sygdomme så som dement, kræft og hjertesygdomme.

Kaffe og dets hovedingredienser - koffein og plantebaserede forbindelser kaldet polyphenoler (en gruppe af antioxidanter, red.) - er blandt de elementer i vores kost, der er blevet undersøgt mest på kryds og tværs af forskere. Det skyldes, at gentagende studier antyder, at de omtalte ingredienser er gavnlige for os mennesker.

Ifølge forskerne vil risikoen for at dø af en aldersrelaterede sygdom mindskes med otte procent, hvis man drikker mindst en kop kaffe om dagen. To kopper vil til gengæld reducere risikoen med 12 procent, mens seks kopper vil reducere risikoen med hele 16 procent.

Drikker man til gengæld otte kopper eller mere, vil risikoen falde til 14 procent, og dermed slår forskerne fast, at seks kopper kaffe om dagen er det ideelle antal.

Hvad forskerne til gengæld ikke kunne finde frem til, var den ingrediens i kaffe, der tilsyneladende har den gavnlige effekt på vores helbred. Men da forskerne så en positiv effekt, hvad enten forsøgspersonerne drak almindelig eller koffeinfri kaffe, så kunne noget tyde på, at det ikke er koffein, er kan hjælpe os til undgå en række alvorlige sygdomme.

Dermed kan du roligt hælde endnu en slat kaffe i koppen, indtil et andet studie påstår noget andet. Skål!