Forside Sundhed Hver tiende dansker fik et chok i Bilka: ”Det er...

Hver tiende dansker fik et chok i Bilka: ”Det er alarmerende, at så mange danskere går rundt med ….”

bilka shopping
dba87 / Shutterstock.com

Et simpelt tjek under indkøbsturen afslørede en skjult sundhedsfare hos tusindvis af danskere.

Lige nu læser andre

Hvert år rammes 12.000 danskere af stroke – blodpropper eller blødninger i hjernen.

Det gør stroke til en af de mest alvorlige og farlige folkesygdomme i Danmark, men faktisk kan danskerne selv gøre meget for at forebygge stroke – vigtigst er at have styr på sit blodtryk.

I et samarbejde mellem Salling Group og Hjernesagen har kunder i en lang række Bilka-varehuse og enkelte Netto-butikker siden foråret 2024 haft mulighed for at få målt blodtryk, mens de handler.

Det handler om at sikre, at hverdagens travlhed ikke er skyld i, at danskerne nedprioriterer og dermed undlader at tjekke deres blodtryk. Forhøjet blodtryk er nemlig en af de hyppigste årsager til stroke.

Netop derfor indgik Hjernesagen og Salling Group sidste år det strategiske partnerskab med målet om at reducere antallet af stroke.

Læs også

Resultaterne taler for sig selv. Indtil videre har flere end 10.000 danskere taget imod tilbuddet om blodtryksmåling i Salling Groups butikker – og for hver tiende har det ført til en vigtig opfordring om at tage hånd om deres helbred.

Projektets resultater viser nemlig, at hver tiende af dem, der har takket ja til blodtryksmålingen, har et ubehandlet forhøjet blodtryk, som de er blevet opfordret til at holde skarpt øje med.

En andel som i den grad understreger vigtigheden af initiativet og ikke mindst behovet for øget kendskab til forhøjet blodtryk.

Blodtryksmåling kan være livreddende

Det er uddannede sygeplejersker, der foretager blodtryksmålingerne i Salling Groups butikker og vejleder kunderne, hvis målingen giver anledning til bekymring.

En af dem er Hjernesagens sygeplejerske, Janni Lauridsen, som hver uge møder kunder med forhøjet blodtryk.

Læs også

Bag de mange målinger og statistikker gemmer sig nemlig også mange personlige historier, som tydeligt illustrerer, hvor vigtig indsatsen er i praksis.

”Vi møder desværre rigtig mange danskere, som ikke er klar over, at deres blodtryk er for højt – og i nogle tilfælde endda voldsomt forhøjet. Under en blodtryksmåling i Bilka Skalborg målte jeg det højeste blodtryk, jeg nogensinde har set. Det tager vi meget alvorligt, og kunden blev straks sendt til vagtlægen.”

Og fortsætter:

“Kunden kendte ikke selv til sit meget forhøjede blodtryk, og selvom vi jo ikke kan vide, om vedkommende har gået rundt med så højt blodtryk i tre dage eller tre år, så ved vi med sikkerhed, at det på et tidspunkt bliver så stor en belastning for karrene i hjernen, at de risikerer at briste – og så står man med en akut hjerneblødning,” fortæller hun.

Forhøjet blodtryk er ofte symptomfrit, og mange opdager det først, når det er for sent.

Læs også

Med frivillige blodtryksmålinger under indkøbsturen gør Hjernesagen og Salling Group det nemt og tilgængeligt at tage vare på sin sundhed.

Kunderne vælger sundhedstilbud til

Som Danmarks største dagligvarekoncern har Salling Group hver uge flere millioner kunder igennem kæderne Bilka, føtex og Netto.

Det giver en mulighed for at nå bredt ud til den danske befolkning, når der sættes fokus på forebyggelse af stroke. 

”Det er alarmerende, at så mange danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er noget af det, vi sætter fokus på i vores Handleplan for stroke, som udkommer i dag med et stort afsnit om forebyggelse. Her er vores samarbejde med Salling Group et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan gøre en forskel og nå ud til rigtig mange danskere – endda til befolkningsgrupper, som ellers ikke rammes af traditionelle sundhedskampagner. På den måde kan vi hjælpe flere med at komme i den rette behandling,” siger Jens Bilberg, landsformand i Hjernesagen.

Ads by MGDK