Nu deler hun sin historie.
Lige nu læser andre
Trods vedvarende symptomer blev Milli Tanner igen og igen sendt hjem af læger, der mente, hun var for ung til at have kræft.
Først efter 13 konsultationer fik hun diagnosen, som viste sig at være fremskreden tarmkræft.
Den britiske kvinde begyndte at søge lægehjælp som 19-årig i 2021, da hun oplevede mavesmerter, blod i afføringen og udmattelse. Flere læger afviste dog, at det kunne være alvorligt. Hun blev i stedet fortalt, at symptomerne skyldtes hæmorider, menstruationsproblemer eller irritabel tyktarm.
Hun fortalte siden til mediet Daily Mail, at hun ved første besøg fik at vide, at det nok skyldtes en festlig aften med alkohol, som havde irriteret maven.
Da symptomerne fortsatte, bad hun om yderligere undersøgelser, men blev mødt med samme besked: alt pegede på noget ufarligt.
Kamp for at blive taget alvorligt
Læs også
Efter gentagne besøg hos sin praktiserende læge opsøgte hun skadestuen, hvor hun viste billeder af den mængde blod, der kom ved toiletbesøg. Hun fik dog blot besked på at tage kontakt til sin læge igen.
Først da hun selv bestilte en afføringstest online, begyndte mistanken om kræft at blive taget alvorligt.
Testen viste tegn på kræft, men selv da blev hun mødt med krav om at gennemføre endnu en test via sundhedssystemet – en proces, der kunne tage op til 60 uger, før en kikkertundersøgelse kunne udføres. Da hospitalet endelig satte gang i den akutte udredning, viste det sig, at kræften havde spredt sig til lymfeknuderne.
Milli Tanner fik sin diagnose i november 2023 og gennemgik herefter både kemoterapi, strålebehandling og operation. Indgrebet resulterede i en permanent stomi, og behandlingen har gjort hende perimenopausal og sandsynligvis infertil.
Hun har siden fortalt, at hun følte sig overset og måtte kæmpe for at blive taget alvorligt. Hun opfordrer nu andre unge til at stå fast over for lægerne, hvis noget føles forkert.
Læs også
Tarmkræft blandt unge voksne er fortsat sjælden, men ifølge flere britiske kræftorganisationer stiger antallet af tilfælde i aldersgruppen under 30 år.