Hvorfor mænd forlader kvinder, som de elsker: Hvad alle kvinder bør vide

Skrevet af webmaster

04/01/2020
Her kan du finde svar på, hvorfor mænd forlader kvinder, som de elsker.

Dagens topnyheder

Der kan være mange grunde til at et parforhold går i stykker, og det er særligt smertefuldt og uforståeligt, hvis han siger, at han elsker dig, men at forholdet ikke fungerer på trods af det faktum.

Men hvorfor vælger nogle mænd at droppe forholdet, når nu de elsker deres partner?

Derfor mænd forlader kvinder, som de elsker

Det er oftere kvinden end manden, der afbryder forholdet, når det drejer sig om længerevarende forhold, men mænd kan så at sige også ”få nok”, selvom de elsker deres kone eller kæreste.

Der kan være flere grunde til, at manden tage den beslutning.

  • Mangel på opmærksomhed
  • Manglende intimitet
  • Manglende indflydelse
  • Overskridelse af grænser
  • Følelse af utilstrækkelighed

Opmærksomhed

Manglende opmærksomhed kan få en mand til at føle sig forsømt, og det behøver ikke at have noget med piveri at gøre.

Det er for eksempel et gammelkendt fænomen, at når der kommer børn til, så kommer hverdagen let til at gå op i praktik, fremfor at pleje forholdet, men selv i forhold, hvor der ikke er børn, kan det være svært at være der for hinanden, fordi begge parter har travlt.

Står han tilbage med en følelse af, at du tager ham for givet og ikke ser de ting, som han gør for dig, aldrig får ros for sin indsats eller får lov til at være centrum for din opmærksomhed, kan det være nærliggende for ham at tro, at du ikke finder ham vigtig længere.

Intimitet

Alt fra berøring til sex er intimitet. Mangel på dette kan give en fornemmelse af ikke at være vigtig for dig. 

Det kan skyldes, at hans tilnærmelser bliver afvist, men det kan også skyldes, at der ikke bliver gjort tilnærmelser fra kvinden.

Hvis sex nærmest er taget af tapetet, er det selvfølgelig ret tydeligt, men det kan også være kram, kys og andre mindre berøringer, der jo er med til at holde gnisten vedlige.

Indflydelse

Det kan være svært at skulle leve efter andres regler eller forventninger i stedet for ens egne. Dette gælder begge køn.

Hvis den ene part sætter dagsordenen, i dette tilfælde kvinden, kan det være en af grundene til, hvorfor mænd forlader kvinder, som de elsker. Hvad alle kvinder bør vide her, er, at hvis forholdet ender med kun at dreje sig om kvindens behov, og man ender i situationer, der handler om at ”få lov til” et eller andet, såsom at gå ud og få en øl med vennerne, se sport eller at spise det, som han har lyst til, kan han let komme til at føle, at han ikke har indflydelse i sin hverdag derhjemme.

Han føler sig ikke hørt.

Overskridelse af grænser

Det er grænseoverskridende at blive talt ned til, uanset om du er kvinde eller mand, og det er blot en af de måder, som man kan komme til at overskride andres grænser på.

Når mænd ofte oplever, at der bliver talt nedladende eller sarkastisk til dem, eller de føler at de bliver nedgjort, kan det få dem til at give op. 

Følelse af utilstrækkelighed

De fleste mænd er af natur problemløsere. Så når kvinder trænger til at snakke, blot for at få luft for et eller andet, så vil mændene gerne løse problemet i stedet for blot at lytte.

I denne situation er disse mænd sjældent opmærksomme på, at deres adfærd kan udløse reaktioner fra kvinderne, der kan tolkes som afvisende på et eller andet plan, og det kan gøre, at han føler sig utilstrækkelig.

Men følelsen af utilstrækkelighed kan også komme af, at kvinden er dominerende eller er perfektionist.

At det er tabu i mange sammenhænge, at mænd ikke kan kvinden tilfreds, gør det ikke lettere.

Det kan også være noget så simpelt, som kritik, der udløser følelsen. Ikke at mænd ikke tåler kritik, men hvis de ikke føler at de får andet, kan det til sidst ende med, at han føler, at de er et dårligt match.

Når skaden er sket

Det er svært at komme efter det, når skaden er sket og døren er smækket. Der skal meget til før mænd går, når de elsker deres partner, og derfor kan tingene let være gået så meget i hårdknude, at det er svært at finde sammen igen uden at komme til at gentage tidligere mønstre.

Men man kan lære af de fejl, der er blevet begået fra begge sider, så man undgår at bringe aben med til det næste forhold.